19. juni 2010, 09:30

Det kan umiddelbart virke en anelse komisk, at borgmestre på stribe allerede nu er klar til at stille sig i kø for at få lov til at hæve skatten til næste år. Det svarer nogenlunde til, at man lidt naivt og uden den store realitetssans stiller sig op bagved hundredvis af andre foran en TV-forhandler, der har fem-seks fladskærme til foræringspris som særligt køtilbud.

Lige som kun de allerforreste i køen til TV-forhandleren får valuta for deres tålmodighed, kan kun en lille håndfuld kommuner med en meget anstrengt økonomi gøre sig forhåbning om at komme i betragtning til puljen på 300 mio. kr. til skattestigninger næste år. Det ved borgmestrene selvfølgelig godt. Deres svar i en undersøgelse, som Berlingske Research har foretaget, dækker da også over andet og mere end blot ønsket om at kradse flere penge ind hos deres borgere.

FOR DET FØRSTE er det et udtryk for, at mange kommuner føler sig bundet på hænder og fødder, fordi økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) allerede inden forhandlingerne begyndte, indeholdt et krav om nulvækst - som led i den genopretningsplan for dansk økonomi, som regeringspartierne har indgået med Dansk Folkeparti. Derfor føler borgmestrene sig noget magtesløse forud for budgetlægningen, selv om over 70 pct. af dem - ifølge rundspørgen - er helt eller delvis enig i, at KL opnåede den bedst mulige økonomiaftale i situationen.

For det andet har flere af de borgmestre, som udtrykker interesse for at hæve skatten, været igennem ekstraordinære og hårde sparerunder i år som følge af et overforbrug i valgåret 2009. Ikke mindst Silkeborg og Odder kommuner har måttet fyre flere hundrede medarbejdere og måttet gennemføre mærkbare serviceforringelser. Derfor har nogle borgmestre også behov for at signalere til borgerne, at de gjorde, hvad de kunne, forud for, at de igen til efteråret må finde sparekniven frem og skære ned på hjemmehjælpen, timetallet i folkeskolen eller sammenlægge børneinstitutioner.

For det tredje gemmer der sig også et oprør. Som professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen bemærker, kan kommuner som Assens, Favrskov, Nordfyn, Nyborg og Hedensted understrege, at deres kamp mod den kommunale udligningsordning er velbegrundet, når de melder sig som interesserede kandidater til puljen til skatteforhøjelser.

40 KOMMUNER MED Svendborg i spidsen truede allerede sidste år med at bryde skattestoppet på grund af udligningsordningen, som flytter milliarder af kroner fra Østdanmark og større byer til især fattige kommuner vest for Storebælt. I 2012 ventes en ny udligningsreform at komme på dagsordenen, og bannerførerne satser på en - i deres øjne - mere retfærdig omfordeling som konsekvens af især det voksende udgiftspres på det specialiserede socialområde.

Mens der er pæn interesse for at sætte skatten op i krisetider, er der ifølge rundspørgen ingen kommuner, som melder sig frivilligt til at sætte skatten ned, så der inden for skattestoppet bliver plads til, at andre kommuner kan hæve den. Selv om rige kommuner har fortrydelsesret og må hæve skatten igen om nødvendigt, har denne ordning aldrig været en succes. For et par år siden reddede København dog kommunerne under ét ved at nedsætte skatten med 0,1 procentpoint, så skattestoppet lige akkurat blev overholdt. Som tak for hjælpen fik København lov til at bruge langt flere penge på nybyggeri og renoveringer af skoler og idrætsanlæg, end kommunen var berettiget til.