Hr Seidenfaden har nu jokket sig grundig ud i spinatbedet. Dette er nemlig skruen uden ende. Alle kan nyde beskyttelse lige så snart en mand med skæg, pyjamas, rynket pande og alvorlig fremtoning synes at det er nødvendigt. Nu - ikke før - er vi nået til trykfrihedens yderste frontlinie.

Nu kan man vel ikke fuldstændigt afvise, at hr. advokat Faisal Yamani vil forsøge at føre bevis for, at han ikke alene er efterkommer af profeten muhammed, men så sandelig også af Dalai Lama, hr. Nelson Mandela og hr. Albert Einstein. Man kan næsten ikke vente på at høre, hvordan advokatens mor som indkaldt vidne for de sagsøgte vil bortforklare den påstand.

når man ser, hvordan muhammedsagen med tøger seidenfaden i spidsen er gået op i "en spids" må man prise sig lykkelig for, at man aldrig har kunnet finde på at købe politiken.

Man er meget ked af fornærmelser mod Muhammad og en af de største må være at hans beskrivelse af Allahs syv himle, som han bogstaveligt anbragte i en afstand af et vist antal dagsmarcher fra Jorden, respektløs er blevet genenmhullet af rumteknikens satelitter, rumfærger og ' den internationale rumstation' samt en masse skrot.
Advokaten, som er godt inde i denne problemstilling, kunne måske fortælle os - det må jo være bekymrende for mange - hvad der er blevet af de ansatte portnere for hver himmel som Muhammad har angivet ved navn: Adam, Noa, Abraham, Josef, Moses, Johannes Døberen og i den syvende himmel Jesus.
Dette er en sandhed for muslimer, men for jøder og kristne, der er hjemme i skrifterne er der intet der tyder på at de ovennævnte har været til jobsamtale dér.
Så hvem skal nu være fornærmet?

Nej, ingen er fredet for kritik. Og denne sag udstiller på det pinligste, hvilket ukritisk stade Politikens egen bedømmelse af verden befinder sig på, for her ses det, at Politiken jo bare har overført mikrofonholderjournalistikken til denne sag uden at have lavet ordentlig baggrundsresearch. Har man undersøgt noget om advokaten, der lagde sag an? Har han haft et publicity-motiv? Tænkte Politiken over, at det måske kunne være en prøvesag, der, hvis Politiken smiskede og logrede med halen, kunne resultere i et langt større sagsanlæg, som vi ser nu? Politiken prøver at føre sig frem som talsrør for globaliserende danskere, men virker i stedet naiv og provinsiel i sin manglende evne til at se den brogede verden med dertil-hørende spegede aktører i en større og realistisk kontekst. Thøger Seidenfaden sælger ikke aviser til mig.

Advokat Yamani udnytter europæisk konfliktskyhed og en underforstået "rating" af følen-sig-krænket, hvor religiøsitet og egentlig vold og trusler om samme er i toppen.

Skal man følge Yamanis (og Thøger Seidenfadens) tankegang, er den krænkelse jeg føler ved daglige doser af islams samfundsforståelse, ligefra den i moskeer udtalte og skrevne andenrang af de to andre hovedreligioner til kvindeundertrykkelse og mord på homoseksuelle, åbenbart sekundær!?

Jeg tror, at det er en meget uklog holdning, men - på en meget ufed måde - en spændende udvikling at følge.

Ethvert medie har vel lov til selv at bestemme hvilken politik i den slags sager det vil følge. For mig at se, er den eneste acceptlable definition på begrebet "ytringsfrihed" et citat fra den britiske politiker Enoch Powell: "Ytringsfrihed er frihed til at sige hvad andre ikke vil høre" Vil man begrænse den, kan man lige så godt afskaffe §77.

Det forekommer mig, at der er usädvanlig hård komkurrence om narrehuerne i öjeblikket.

Ikoner skal ikke have sær status. Det vil være en glidebane hvis man begynder at beskytte ikoner, for hvor går grænsen for hvem der skal beskyttes
mvh
krismuhibu