I kampen mod terror søsætter den britiske regering ny plan, som skal hjælpe lærere og skoleelever med at imødegå ekstremisme. I Danmark følger undervisningsministeren initiativet med spænding.
12. oktober 2008, 21:36
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil med stor interesse følge med, når britiske skolebørn nu skal have terror-bekæmpelse på deres skoleskema.
Den britiske skoleminister Ed Balls lancerede i denne uge en 40 millioner kroners plan, der skal give britiske skolebørn helt ned til mellem fem og elleve år redskaber, så de kan imødegå ekstremister og forsøg på at blive rekrutteret som terrorister. Skolerne skal have værktøjer, så lærere og elever kan slå ned på ekstreme holdninger, inden de bliver så fasttømrede, at de ender med terrorisme.
»Jeg er meget enig i, at opdragelse frem for vold og terror er fundamentalt for demokratiet. I England lever de i skyggen af den terrorhandling, som fandt sted i London i 2005, så det er forståeligt, de går hårdt til værks. Vi er nødt til at se i øjnene, at det samme kan ske i Danmark. Jeg vil med stor interesse følge med i det britiske tiltag,« siger Bertel Haarder.
Han mener, at de danske skoler foreløbig er glimrende dækket ind, når det gælder om at gøre eleverne klart, at demokrati ikke kun er noget, man skal kende i teorien, men også i praksis. Her henviser ministeren bl.a. til den nye læseplan for samfundsfag.
Danske tiltag
I Danmark er det for nylig blevet foreslået, at københavnske pædagoger og frivillige i fritids- og sportsklubber skal bruges i kampen mod terror. Forslaget går blandt andet ud på, at de skal kunne ringe til en hotline i et såkaldt demokratikontor i Københavns Kommune og få hjælp, hvis de opdager unge, der er på vej ud i ekstremisme.
I England har regeringen i første omgang sendt en værktøjskasse ud til landets skoler, hvor en DVD og en arbejdsbog til læreren skal hjælpe debatten på vej. I den medfølgende folder kan man blandt andet læse, at omkring ti procent af Storbritanniens befolkning på 61 millioner mennesker er muslimer, og at ud af disse er 800.000 under 25 år gamle.
Ifølge den britiske regering er der eksempler på, at lærere har hørt børn på legepladsen omtale selvmordsbombemændene, der angreb London i 2005 og dræbte 56 mennesker som »7/7-martyrerne«. I et andet tilfælde havde et barn fortalt sine kammerater, at »det er enhver sand muslims pligt at forberede sig til jihad (hellig krig, red.)«.
Dansk Folkeparti er allerede positivt indstillet over for et lignende tiltag i den danske folkeskole: »Vi har tidligere foreslået, at danske skoleelever skal lære at være opmærksomme på de argumenter og metoder, som ekstremistiske organisationer bruger. På den måde kan de bedre være på vagt,« siger uddannelsesordfører Martin Henriksen.
De Konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose mener, det må være op til skolerne selv at beslutte, hvordan man i givet fald vil få anti-terror ind i undervisningen.
Uddannelsesordfører hos Socialdemokraterne, Christine Antorini, har svært ved at se, at det skulle være nødvendigt med faste retningslinjer i den danske folkeskole, når det gælder anti-terror.
I England er lærerne skeptiske over for regeringens nye anti-terror plan i skolerne, og også i Danmark har fagfolk været forbeholdne, når det gælder initiativer, hvor ekstremisme skal bekæmpes i skoler og fritidsklubber.
