2. februar 2008, 22:30

Psykisk syge mennesker, som ikke er i stand til at tage vare på deres personlige hygiejne, burde slet ikke være anbragt på et bosted, men i stedet på et plejehjem, hvor man blandt andet råder over plejepersonale.

»Det er en skamplet, og vi kan ikke være det bekendt,« siger Ellinor Palm Pedersen, kredsformand for interesseorganisationen Sind i København.

Udtalelsen kommer på baggrund af Berlingske Tidendes afsløringer af forholdene for en psykisk syge kvinde på bostedet Ringbo. Ifølge en tilsynsrapport lå der over alt på hendes værelse »et klistret lag af snavs«, og der stank af urin.

»Tilfældet er ikke enestående. Problemet med de store bocentre i København er, at de slet ikke er egnede til at tage vare på svært psykisk syge mennesker. Bocentrene er tænkt som udslusningsboliger for mennesker, som i princippet er færdigbehandlet på sygehusene og blot venter på at få egen bolig, så de kan klare sig selv. Kvinden er faktisk for syg til at være der, og det gælder mange af de mennesker, som i dag er anbragt på bostederne,« siger Ellinor Palm Pedersen fra Sind.

Ansvaret for området ligger under socialborgmester Mikkel Warming (Enh.), og borgmesteren har siden december været under politisk pres, efter at Berlingske Tidende har afsløret ulovlig magtanvandelse på en række bosteder for udviklingshæmmede i Københavns Kommune. Om tilsynets kritik af Ringbo udtalte Mikkel Warming i går til Berlingske Tidende:

»Den tager vi naturligvis meget seriøst. Det har givet os anledning til at sætte flere initiativer i søen i forhold til arbejdet med rengøring, introduktion af medarbejdere og arbejdet med beboernes udvikling. Desuden skal vi nu til bunds undersøge, om der er fulgt op på tilsynets påbud gennem tiden.«

Kommunen skal følge op på aftalen om forbedret rengøring her i foråret.

Lydhør socialborgmester
Både Socialudvalget på rådhuset og interesseorganisationen Sind er blevet orienteret i sagen, og til det siger Sinds kredsformand Ellinor Palm Pedersen:

»Mikkel Warming er faktisk den første socialborgmester i årevis, som har lyttet til os som interesseorganisation. Han er aktivt gået ind i arbejdet med at sætte sig ind i forholdene og forbedre dem. Problemet er, at der i høj grad er tale om fortidens fejltagelser. De psykisk syge kommer altid i sidste række, når midlerne skal fordeles, og man kan spørge sig selv, hvor Ritt Bjerregaard og den øvrige Borgerepræsentation er henne i denne sag. I stedet for at starte »rød skole«, ville det klæde overborgmesteren at interessere sig for kommunens psykisk syge borgere. Hun har ikke rørt en finger for psykiatrien,« siger Ellinor Palm Pedersen og tilføjer, at hun finder det stærkt provokerende, at man omtaler bostedernes »huller« på omkring ti kvadratmeter som »private boliger«.

»I princippet er der tale om private boliger, og det er korrekt, at personalet ikke kan tvinge beboerne til at gøre rent eller hjælpe dem med det eller deres personlige hygiejne, hvis de selv nægter det. Men det viser bare, at mange af disse menensker slet ikke burde befinde sig på bostederne. Det går også ud over de andre beboere,« siger hun og tilføjer, at der i øjeblikket mangler 100-200 boliger på bocentrene i København.

Ifølge en ny handlingsplan for renovering og nybygning af bostederne, vil der tidligst om 30 år være toværelses boliger med eget toilet og bad til alle de psykisk syge borgere i København.

Det var ikke muligt i går at få en kommentar fra overborgmester Ritt Bjerregaard. Men som Berlingske Tidende tidligere har skrevet, var det Ritt Bjerregaard, der sammen med Mikkel Warming før jul tog initiativ til en kulegravning af området og et nyt ekstern tilsyn med kommunens 164 institutioner.

Tidligere stod kommunen selv for at føre tilsyn.