Der er bred politisk opbakning til letbaner i Storkøbenhavn og Århus. SF vil afsætte en statslig pulje på 250 mio. kr. årligt til formålet. V og K afviser ikke statstilskud.
26. november 2008, 22:30
Tog og busser står til at få en ny fætter inden 2020. Et stort flertal på Christiansborg går ind for at etablere letbaner i tætbefolkede områder som Storkøbenhavn og Århus for at styrke den kollektive trafiks markedsandel, der er et af målene i den langsigtede trafikinvesteringsplan for næste årti, som regeringen offentliggør om kort tid.
Letbaner har længe stået højt på ønskesedlen i bl.a. Århus samt 11 kommuner langs Ring 3 i Storkøbenhavn. Hidtil er projekterne strandet på, at udgifterne på to–fire mia. kr. er for stor en økonomisk mundfuld for regioner og kommuner. Men nu åbner både V, K, S og SF for, at staten skal give en form for tilskud som starthjælp til de moderne sporvogne, der kører i eget tracé.
Samtidig er partierne også indstillet på at drøfte de såkaldte offentlig-private partnerskabsmodeller (OPP), hvor en privat investor bygger, driver og vedligeholder letbanen i en årrække mod at opnå et rimeligt afkast.
Økonomisk tomrum
SF foreslår i et nyt letbaneudspil, at der afsættes en pulje på 250 mio. kr. årligt, der kan anvendes som et statsligt finansieringstilskud.
»Letbanerne befinder sig i et økonomisk tomrum, og derfor er vi i forbindelse med den kommende investeringsplan nødt til at lave nogle principper for finansieringsmodeller, så det bliver en blanding af regionale og statslige projekter. Pengene skal selvfølgelig kun fordeles på projekter, hvor passagergrundlaget er til stede,« siger SFs trafikordfører, Pia Olsen Dyhr.
Hun får opbakning fra Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.
»Vi er meget enige med SF i, at der skal ske noget med de letbaner, og at der nødvendigvis må statstilskud til. Projekterne skal gennemføres på steder, hvor den kollektive trafik har en lav markedsandel, og derfor vil det give et kæmpe løft, når bilisterne kan sidde i køerne og se, hvordan passagererne både kan arbejde og læse, mens de kommer hurtigt frem og tilbage med letbanen,« siger Magnus Heunicke.
Venstre og de Konservative har ikke stor fidus til puljer, men partierne afviser ikke statsfinansieret fødselshjælp til rentable letbaner i tæt befolkede områder.
»Vi er positive overfor, at staten medfinansierer på et eller andet niveau, og jeg forudser, at vi i de kommende forhandlinger sætter noget af til letbaneprojekter rundt omkring. Men jeg vil ikke sætte noget beløb på, og samtidig holder vi fast ved, at letbaner primært er et lokalt projekt,« siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, der bakkes op af den konservative trafikordfører Henriette Kjær.
»Letbaner er en miljørigtig løsning, der kan flytte bilister til den kollektive trafik. Vi vil gerne være med til at støtte, men vi vil vurdere hver enkelt projekt for sig,« siger Henriette Kjær.
De borgerlige partier peger på, at letbaner også er oplagte som OPP i stor skala.
»Det vil være meget interessant at få belyst potentialet i, at investorer som ATP kommer ind over letbaneprojekter med en vis ejerandel. Derfor skal vi være åbne over for forskellige finansieringsmodeller,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
Hverken S eller SF har ideologiske skrupler over for OPP-løsninger. Dermed er der lagt op til et bredt forlig om landets første letbaner.





























