5. august 2009, 21:59 – opdateret 6. august 2009, 09:33

De har helt styr på ioner, atomer, syrer og baser, men mange af dem kunne ikke drømme om at tage en naturfaglig uddannelse, og deres ønskejob er bestemt ikke hos Risø eller Haldor Topsøe.

OECD har undersøgt holdningerne til naturfag hos de elever, der klarede sig bedst i PISA-undersøgelserne i naturfag i 2006. Det er nedslående læsning, hvis man da drømmer om, at top-eleverne skal strømme ind på de uddannelser, der desperat mangler nye studerende.

OECDs undersøgelse viser således, at 40-45 procent af de elever, der er allerbedst til naturfag, ikke er interesserede i at fortsætte med naturfaglige studier eller få en karriere inden for naturfag, hvis man ser på OECD-landene i gennemsnit. I Danmark er der endnu flere – nemlig 45-55 pct. af de dygtige unge – der afviser en fremtid med naturfag.

Det overrasker ikke formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Naturfagene er blevet et stedbarn. Skolen afspejler samfundet, og forældrene er desværre ikke særligt interesserede i fysik og kemi,« siger Anders Bondo Christensen, der selv har undervist som både fysik- og matematiklærer i folkeskolen.

»Det var helt tydeligt, at forældrene ikke tog sig af, at deres barn fik et fem-tal (gammel karakterskala, red.) i fysik, mens det ville være helt uacceptabelt med et fem-tal i matematik. Forældre syntes, at det var lige meget med fysik,« siger Anders Bondo Christensen.

Begejstringen mangler
Hanne Hautop Lund er netop startet som talentchef på Danmarks nye videncenter for naturfag, der blev indviet i Sorø i går. Det skete i forbindelse med undervisningsministerens årlige sommermøde om uddannelse – i år med naturfag som tema. Hun tror, at der er to årsager til, at mange dygtige elever ikke har lyst til at fortsætte med naturfag i uddannelse og arbejde.

De har ikke fået de udfordringer, de har haft brug for, og derfor er der andre fag, der virker mere udfordrende og udviklende. Samtidig har vi som undervisere ikke være gode nok til at vise relevansen af naturfag i f.eks. klimaproblemerne,« siger Hanne Hautop Lund.

Skolerne er gode til at videreformidle naturvidenskabelig viden til eleverne, konkluderer OECD-undersøgelsen, men til gengæld kniber det for lærerne at videreformidle begejstring for naturens vidundere. Det er simpelthen ikke sjovt nok.

Det kan Anders Bondo Christensen godt genkende. Han tror, at man skal gå mindre op i at nå hele pensum og i stedet satse på at begejstre eleverne.

»Det er ikke sikkert, at alle eleverne skal nå det samme. Det vigtigste er, at vi vækker deres interesse. Jeg tror, at f.eks. undervisning i klimaproblemer vil være oplagt til det,« siger han.

Men det er ikke kun skolerne, der skal gøre naturfag interessant for børn og unge. Samfundet som sådan kan styrke unges interesse for naturfag ved at producere underholdende tv og lave interessante hjemmesider og computerspil med naturfaglige emner, foreslår OECD, der efterlyser større aktivitet på dette område.