Sammenførings-regler under pres fra EU

De øvrige 14 EU-lande er på vej til at indføre fælles regler for familiesamføring, der er betydeligt mildere end de nuværende danske.

BRUXELLES

De mindre end et år gamle skærpede regler for familiesamføring kommer nu under hårdt pres fra EU.

På et møde i dag ventes EUs justits- og indenrigsministre at blive enige om grundridset for fælles regler på området, der vil være betydeligt lempeligere end de nuværende danske.

Således ventes de øvrige EU-lande at lægge sig fast på, at udlændinge kun skal være fyldt 21 år for at kunne hente en ægtefælle til sig gennem familiesamføring, mens den danske lovgivning i øjeblikket har en aldersgrænse på 24 år. Desuden vil man i det fælles EU-udspil nøjes med at kræve, at personer har opholdt sig i et EU-land i to år, før der kan gennemføres familiesamføring, mens man i Danmark kræver mindst 10 års fast bopæl. På grund af det danske forbehold for deltagelse i dele af EUs retslige samarbejde bliver de nye EU-regler ikke automatisk gældende for Danmark, og den danske regering kan vælge at stå udenfor.

Danmark afventede

Forud for dagens EU-møde har Dansk Folkeparti krævet, at regeringen siger fra over for de fælles EU-regler for at bevare den nye strammere danske lovgivning, der har reduceret antallet af familiesamføringer i Danmark siden lovens ikrafttræden den 1. juli sidste år.

Men regeringen ventes at ville afvente det endelige udfald af de øvrige 14 EU-landes drøftelser og beslutninger.

En dansk enegang på området og fastholdelse af de særskilte danske regler vil nemlig gøre det endnu vanskeligere for regeringen at forklare, hvorfor det danske forbehold på retsområdet også skal ophæves i forbindelse med en samlet større folkeafstemning senest i 2004 om euro-forbeholdet og forsvarsforbeholdet, vurderer regeringskilder.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.