Sagen er et civilisations-sammenstød

Josef Joffe valgte at trykke Muhammed-tegningerne i sin avis Die Zeit. Hvorfor forklarer han her Berlingske Tidende. Vil han trykke Holocaust-karikaturer? »Nej,« svarer han.

Selv om Die Zeit valgte at trykke Muhammed-tegningerne, ville udgiverredaktør Josef Joffe ikke trykke karikaturer om Holocaust - de ville være en hån mod de seks millioner jødiske ofre for nazismen. Foto: Scanpix/Die Ziet
Selv om Die Zeit valgte at trykke Muhammed-tegningerne, ville udgiverredaktør Josef Joffe ikke trykke karikaturer om Holocaust - de ville være en hån mod de seks millioner jødiske ofre for nazismen. Foto: Scanpix/Die Ziet
Er konfrontationerne i kølvandet på Muhammed-tegningerne udtryk for civilisationernes sammenstød?

»Det er de ganske bestemt. De viser, at islamisterne har værdier, som ikke svarer til vores. Vi har love mod injurier og forhånelser, og vi starter ikke en krig i gaderne, hvis en person, en kirke eller en nation er blevet forhånet. Vi går til domstolene, vi tager ikke loven i egne hænder. Det er en meget vigtig forskel på kulturen og det massive angreb på Danmark, Europa og Vesten, der omfatter rigtig vold, viser klart civilisationsmæssige forskelle.«

Valgte de muslimske ledere Danmark, fordi vi var det svage led i kæden?

»Det ved jeg ikke, men noget taler for den teori. De valgte jo ikke Frankrig eller England. De valgte lille Danmark med kun fem millioner mennesker, og så Norge, der er et endnu mindre land. Så der er ved første øjekast en del, der taler for denne teori.«

Er Muhammed-sagen blot en i rækken af sager, hvor den vestlige ytringsfrihed presses, og risikerer vi flere af den slags sager?

»Jeg ved ikke, om der kommer flere sager, hvor vores ytringsfrihed trues. Meget vil afhænge af, hvordan vi i Vesten vil reagere. Men det er et angreb på det mest dyrbare grundlag for vor civilisation. Hvis Europa fortsætter med at opføre sig, som det har gjort, ved ikke tilstrækkeligt at støtte Danmark, så kan det opmuntre til flere trusler fra muslimsk side.«

Hvad er det, Europa ikke har gjort?

»Efter det 20. århundredes tragedier, og specielt efter den nazistiske erfaring lavede Europa en slags social kontrakt: Aldrig mere! Nej til fascisme, nazisme, racisme og aldrig mere forhånelse og forfølgelse af etniske minoriteter. Vi generaliserer ikke længere om kollektive grupper, og vi knytter bestemt ikke negative karakteristiska til dem. Og det er godt. Men vi har også en anden historisk arv, som er blevet erhvervet gennem smertefulde erfaringer, ja endda gennem blodige sejre gennem adskillige århundreder. Disse værdier er adskillelse af kirke og stat, ytringsfrihed og trosfrihed - og også frihed fra religion. Disse dyrebare værdier behøver beskyttelse.«

De besluttede at trykke karikaturerne i Die Zeit?

»Ja, vi gjorde, og vi fortalte historien om sagen som dokumentation for vores læsere.«

Burde alle europæiske aviser have trykt tegningerne - også de danske?

»Ja, det burde de, for vi må kende kendsgerninger, før vi bliver ophidset over dem. Vi bør ikke imitere de muslimer, som rasende har stormet omkring uden at have set karikaturerne overhovedet. Vi må vise offentligheden, hvad sagen drejer sig om. Derfor er det afgørende vigtigt at trykke disse tegninger. Det er ydermere vigtigt, fordi den dansk-muslimske delegation, som rejste til Mellemøsten fremviste falske tegninger, som ikke engang var trykt i Jyllands-Posten for at ophidse sindene.«

I en del år har muslimske aviser været fyldt med grove karikaturer hovedsagelig rettet mod Israel, USA og jøder. Forsøgte europæerne at undgå ballade med den muslimske verden ved at undlade at protestere og lade al vrede rette sig mod jøderne, Israel og USA?

»Jeg har selv set en lang række af disse afskyvækkende karikaturer fra muslimske aviser. De er anti-amerikanske, anti-israelske og endda klassisk anti-jødiske. Jeg har set i hundredvis af dem. Jeg husker specielt en racistisk, som viser USAs udenrigsminister Condoleezza Rice med stærkt overdrevne negroide ansigtstræk som en abe. Måske kendte Vesten ikke tilstrækkeligt til disse forfærdelige tegninger, fordi de ikke læste de muslimske aviser.«

Men skulle Europa ikke have observeret den internationale hadpropaganda, der var rettet mod USA, Israel og jøderne som et tegn på den voksende fundamentalisme. Et had, som altså også nu rettes mod Danmark?

»Jo, det skulle europæerne, og det er meget sørgeligt, at europæerne ikke reagerede. Men man ønskede ikke at fornærme araberne, og vi håbede på en fredelig dialog og ønskede at tage disse emner op for ikke at fornærme eller krænke muslimske lande. På den anden side, så er dette netop forskellen mellem vestlig og Mellemøstlig kultur - en enorm tolerance over for ytringsfrihed, selv når den er hadefuld.«

Er det hele forklaringen på, at europæerne ikke reagerede?

»Ikke helt, for man må ikke glemme, at disse stærke anti-israelske og anti-amerikanske følelser også var udbredte i Europa. Ikke mindst før og under Irak-krigen.«

Irans præsident Ahmadinejad har sagt, at Europas aviser burde trykke karikaturer om Holocaust, hvis man virkelig lægger så megen vægt på ytringsfrihed. Vil Die Zeit trykke karikaturer af den type, og har han en pointe i den forstand, at europæerne er mere sårbare, når det drejer sig om jødiske forhold?

»Nej, jeg vil ikke trykke den slags karikaturer, for vi har love her i Tysland, sammen med seks andre europæiske lande, mod Holocaust-benægtelse, og den type tegninger, der gør grin med Holocaust-ofrene, vil sandsynligvis falde ind under denne lov. Men jeg vil heller ikke trykke dem, fordi de ville være en hån mod de seks millioner jødiske ofre for nazismen. Ved at trykke dem, ville vi forhåne alt det, som Tyskland står for efter krigen.«

Og hvis en avis alligevel trykker dem?

»Så vil jeg ikke udstede dødstrusler eller nedbrænde ambassader. Vi ville klare sagen med debat og ved at gå til domstolene. Det er forskellen mellem vestlig civilisation, og det vi ser i den muslimske verden lige nu, hvor regeringer pisker vrede op for deres egne politiske interessers skyld.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.