Sabbatår - sundt eller skadeligt?

Ny forskning viser, at sabbatårene kan være en fordel for de studerende. Berlingske Tidende talte med en studiegruppe, der var delt på holdninger til »fjumreårene«.

De seks medlemmer i gruppe 3 på Roskilde Universitetcenters humanistiske internationale basisstudies tredje semester har rustet sig med dyner, bærbare computere og sodavand inden deadline om få timer. <br>Foto: Jens Astrup
De seks medlemmer i gruppe 3 på Roskilde Universitetcenters humanistiske internationale basisstudies tredje semester har rustet sig med dyner, bærbare computere og sodavand inden deadline om få timer. <br>Foto: Jens Astrup
Der er helt stille ude i november-natten, men lyset fra ruden afslører Danmarks hårdtarbejdende ungdom. Inde bag de hvide gardiner sidder seks studerende ved Roskilde Universitetscenter (RUC) og skriver på deres 2. års-opgave om sprogfilosofi. Den skal afleveres denne mandag morgen.

En ny ph.d-afhandling viser, at det rent faktisk kan være en stor fordel for de studerende, hvis de har brugt nogle år på ikke at studere. Nogle år hvor de har arbejdet, rejst eller lavet noget helt andet.

»De unge bruger sabbatårene til at afklare, hvad der overhovedet er realistisk for dem i stedet for at halse ind på en uddannelse og så måske droppe ud tre måneder efter, fordi det ikke lige var dem,« siger ungdomsforsker Camilla Hutters, der er tilknyttet Institut for Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. Hun har lavet ph.d-afhandlingen, som kaster lidt mere glans over sabbat-studenterne, som ellers er vant til at høre, at de ikke er produktive nok. Ungdomsforskeren tilføjer, at de unge bruger sabbatårene til at overveje aspekter som arbejdsløshed, løn og studieliv meget nøje.

Bag de fem bærbare computere er to madrasser med dyner og puder, hvor gruppen skiftes til at sove. Sådan har de arbejdet de sidste tre dage. De seks medlemmer af gruppen har meget forskellige holdninger til sabbatårene eller fjumreårene, som de også kaldes. En mørkhåret pige rejser sig fra madrassen:

»Jeg fortryder absolut ikke, at jeg aldrig har holdt pause. Selvfølgelig er man skoletræt efter tre gymnasieår, men der er bare denne her udbredte opfattelse af, at man skal tage et sabbatår for at rejse eller arbejde. De fleste kan da lige så godt bare komme i gang.«

Den mørkhårede pige hedder Bianca Vasconcellos og er 20 år. Oprindelig er hun fra Sydamerika.

Tre sabbatår til Lotte
Lotte Kanstrup er én af dem, der har taget for sig af fadet med sabbatår. Helt præcist er det blevet til tre af slagsen. Hendes holdninger og uddannelsesvej er også ganske anderledes end hendes gruppekammerat Bianca Vasconcellos, der tog den direkte skolerute. Den 23-årige studine har været på højskole, boet i Skotland og Frankrig, arbejdet på bar, hotel, med rengøring, som postbud og bagerjomfru.

»Jeg fortryder det ikke. De år har gjort mig klar til at studere. Jeg er sikker på, at jeg ville være droppet ud af uddannelsen, hvis jeg havde startet lige efter. Jeg ville også bare have brugt lang tid på at fortryde, at jeg ikke tog de mange chancer i mit liv,« siger 23-årige Lotte Kanstrup.

Ungdomsforskeren Camilla Hutters mener på baggrund af sin forskning ikke, at samfundet burde være så meget på nakken af en pige som Lotte Kanstrup.

»Man kigger alt for meget på statistikker, og så er det nemt at konkludere, at de studerende ikke producerer nok, hvis de holder sabbatår. Men nogen skulle spørge sig selv om, hvem der er mest produktiv - en arbejdsløs akademiker eller en kassedame i Netto,« mener Camilla Hutters.

Store spørgsmål
Det er store spørgsmål, de unge skal tage stilling til. Derfor mener ungdomsforskeren, at der er klare grunde til, at de unge tager sig godt tid, inden de starter på en uddannelse.

En anden af gruppens medlemmer er en udvekslingsstudent fra Belgien. 21-årige Karel Deneckere skal studere på RUC det næste års tid. Han gik direkte fra gymnasiet til at studere på universitetet i Belgien, som gav ham lov til at prøve studielivet af i Danmark.

»Ingen af mine andre kammerater fra gymnasiet tog sabbatår. Det gør vi ikke rigtigt i Belgien. Langt de fleste starter med det samme. Vi kan jo rejse bagefter uddannelsen, hvis vi har lyst til det,« siger Karel Deneckere. Han mener i øvrigt, det er fint at rejse på interrail en måneds tid, som han gjorde i sommerferien.

Gruppen har ikke tid til mere snak nu. Deadlinen er ikke mange timer fremme.

»Vi har endnu ikke fundet på en titel til projektet, men det kommer nok i løbet af de næste par timer,« smiler 21-årige Eva Marie Tang Kirk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.