Sådan bliver krigen mod vanvidsbilister

Strammere kontrol og højere straffe målrettet de grove fartdræbere og spritbilister er undervejs. Og så skal flere fotograferes.

I foråret vedtog politikerne en række stramninger af færdselsloven, som hæver straffene for en række grovere overtrædelser af færdselsloven.

I morgen træder nogle af dem i kraft. Og samtidig har justitsminister Lars Barfoed (K) sat gang i anskaffelsen af de såkaldte "stærekasser", som tager billeder af bilister, der kører for stærkt. I løbet af de næste par år skal de sættes op over hele landet.

LÆS OGSÅ: Fra i morgen koster høj fart dit kørekort

Sådan ser krigen mod fartbøller og vanvidsbilister ud


Den daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) mobiliserede sin tropper - ministeriets embedsmænd - for et år siden, hvor de fik besked på at skrive nye stramninger til færdselsloven. Dem, der drøner over for rødt med 150 km/t og slår et menneske ihjel undervejs, eller som torpederer en holdende bil og slår et barn ihjel, skal ikke længere i de groveste tilfælde nøjes med to-tre års fængsel. Efter lovændringen lyder taksten på op til fem år. Ikke bare i teorien, men udmøntet i praksis - domspraksis.

Straffen for "særlig hensynsløs kørsel", der hidtil har kostet 10-14 dages fængsel, skal op på 30-40 dages fængsel, også selv om kørslen ikke har kostet skader på mennesker. For det er jo bare tilfældigheder, der afgør, om en "vanvidsbilist" efterlader kvæstede og dræbte i sit spor.
Desuden skal grove spritbilister have en alkolås på deres bil som en forudsætning for at kunne generhverve kørekortet.

Og så ryger kørekortet ubetinget, hvis man har overskredet den tilladte hastighed med mere end det dobbelte, og hvis hastigheden samtidig er over 100 km/t. Kører du over 100 km/t i byen, hvor fartgrænsen er 50 km/t, nøjes politiet fra i morgen ikke med at klippe i kortet. De beholder det.

Lovpakken mod fartegoisterne gør det også enklere at gennemføre sagerne mod fartbøllerne.

Stramningerne er resultatet af en række tilfælde, hvor "vanvidsbilister" har dræbt uskyldige mennesker langs gader og veje. 

TV: Se den utrolige parkering her

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.