Mandag lyder det længe ventede startskud for de nationale test, der skal måle elevernes evner i bl.a. dansk og matematik. Men der er fortsat tvivl om, hvorvidt regeringens prestigeprojekt tjener et formål.
14. februar 2010, 21:09 – opdateret 14. februar 2010, 21:11
Ikke alle nyder vinterferien i dag. Klokken 8.00 sætter de første skoleelever sig foran computeren for at tage en af de længe ventede nationale test. Seks fag skal testes på klassetrinene fra 2. til 8. klasse, og emnerne spænder fra geometri og sprogforståelse over kulturgeografi til levende organismers samspil.
Oprindeligt var premieren på regeringens store prestigeprojekt på folkeskoleområdet sat til 2007, men det tog længere tid end ventet at få testenes kvalitet op på et tilfredsstillende niveau. Nu - efter talrige udskydelser - er testene så klar til at blive taget godt 600.000 gange i løbet af de næste tre måneder.
Uenighed om effekt
Som noget helt nyt tilpasser testene sig hver enkelt elev - de er såkaldt adaptive. Svarer man rigtig, får man en sværere opgave. Svarer man forkert, får man en lettere.
»Fordelen er, at man hurtigere kan få et ret præcist resultat for, hvor eleven er stærk og svag. Desuden kan alle være med,« forklarer Tue Halgreen, specialkonsulent og Skolestyrelsens projektleder af de nationale test.
»Ulempen er, at elever, der ellers er godt med fagligt, lige skal vænne sig til, at de også vil få opgaver, som de ikke kan svare på. Men det er samtidig en del af systemets styrke,« fortsætter han.
Fra flere sider er testene blevet mødt med kritik, og der er stadig uenighed om, hvorvidt nationale test er en god ide eller ej.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet (DPU) har forsket i testenes virkning ud fra internationale undersøgelser, og de sætter spørgsmålstegn ved, om testene overhovedet kan bruges til at forbedre undervisningen. Det siger hidtidig forskning nemlig ikke noget om. Dertil kommer, at testresultaterne i de danske nationale test er meget komplekse, lyder det.
»Ud fra det oprindelige formål om at placere eleverne i forhold til andre elever, er den meget effektiv. Men du får ikke at vide, hvad du skal gøre, hvis Peter har problemer i for eksempel dansktesten. Du får måske indtryk af, at der er problemer med stavningen, men ikke hvad du skal gøre ved det,« siger Sven Erik Nordenbo, professor ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
For generelle
Hos Danmarks Lærerforening mener man heller ikke, at testene kan bruges som et pædagogisk redskab. Lærerne kender allerede den enkelte elevs niveau, siger formand Anders Bondo Christensen.
»Det, vi har brug for, er et pædagogisk værktøj, hvor vi kan vælge de test, der passer til den enkelte elev, så vi kan analysere, hvor den enkelte har problemer. Det giver i høj grad mening for os. De her test er for generelle og bliver ikke et redskab til at vurdere effekten af vores undervisning, som vi gerne vil have,« siger han.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) anerkender, at man ikke kan komme helt til bunds i styrker og svagheder hos den enkelte elev. Men det har heller aldrig været meningen, siger han.
»Det, vi skal teste, er de generelle kompetencer i at afkode sætninger, at forstå opgaver og kombinere flere forskellige elementer til en løsning. Testene skal give et overordnet indblik i, hvor man skal sætte ind. Jeg kan ikke sige, om det er den bedst mulige måde at teste på, men det er et stort udviklingsprojekt, hvor vi har måttet famle os frem, fordi ingen tidligere har lavet noget lignende,« siger han og understreger, at han er villig til at lytte til kritik af projektet efter premieren i dag.
