14. juni 2010, 23:10

I løbet af den sidste uge af oktober 2005 krydsede to af Danmarks største udenrigspolitiske kriser hinandens spor.

Det var i de dage, at Muhammed-krisen første gang lagde pres på den danske regering - og det var i de selvsamme dage, at alvoren i sagen om ROJ TV gik op for topembedsmænd i Udenrigsministeriet.

De to spirende kriser skaber stadig rystelser i Danmarks forhold til omverdenen.

Den ene sag, tegningerne, har gjort ytringsfrihed til et internationalt dansk varemærke og Danmark til et terrormål. Den anden sag, ROJ-sagen, tester, om Danmark er 100 procent med i kampen mod terror, og om den kamp vil sætte grænser for ytringsfriheden og dermed skade det dyrt købte varemærke.

Ukendte forbindelser

Berlingske Tidende har gennem de seneste måneder undersøgt sagen mod ROJ TV og fremlagt dokumentation for, at der er forbindelser til PKK, som offentligheden hidtil ikke har kendt til, og som ledelsen i ROJ TV kategorisk har benægtet eksisterede - PKK er på EU's terrorliste.

I dag kan Berlingske Tidende offentliggøre nye oplysninger, der viser, at flere af Danmarks nærmeste samarbejdspartnere gentagne gange har lagt pres på Danmark for at smide ROJ TV ud af landet.

Flere lande har samtidig rykket for svar på, hvorfor efterforskningen tager så lang tid. Der er tydeligvis undren over, at Københavns Politi og bagmandspolitiet har brugt snart fem år på at undersøge, om ROJ TV gennem forbindelser til PKK er med til at fremme terror. En forbindelse, som blandt andet vores vigtigste allierede USA og vores naboer i Tyskland opfatter som bevist.

»Danmark har et særligt problem,« som en tidligere amerikansk viceudenrigsminister har udtrykt det på møder med europæiske NATO-allierede om indsatsen mod PKK og herunder dens forbindelse til ROJ TV:

Det særlige problem er »tegningerne.«

Formel protest fra USA

Sammenstødet mellem yt-ringsfrihed kontra terrorbekæmpelse, Muhammed-sag versus ROJ-sag, sker i de sidste dage af oktober 2005. Den 24. oktober afviser daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen at mødes med ambassadører fra 11 muslimske lande, som protesterer over de »blasfemiske« tegninger i Jyllands-Posten.

Få dage forinden har Fogh udtalt:

»Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen.«

Den 26. oktober er daværende forsvarsminister Søren Gade til møde i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, med sin amerikanske kollega Donald Rumsfeld. Bag dem bliver en dansk diplomat fra ambassaden i Washington trukket til side af en højtstående embedsmand fra USAs Udenrigsministerium. Den danske diplomat rapporterer efterfølgende hjem, at amerikanerne er på vej til at »demarchere« i København.

USA vil med andre ord overdrage en formel protest i form af en skriftlig note:

»Baseret på amerikansk efterretningsvirksomhed er man efterhånden meget bekymret over ROJ, som PKK bruger til at lave propaganda for sine terrorhandlinger samt til rekruttering,« skriver diplomaten i en e-mail, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i.

ROJ TV er begyndt at sende med dansk licens i 2004.

»Tyrkiet har en pointe«

Diplomaten nævner også, at Tyrkiets premierminister under et besøg i USA har taget sagen op med præsident George W. Bush og udenrigsminister Condoleezza Rice, og at tyrkerne ifølge USA har »en pointe«:

»Amerikanske efterretningsoplysninger peger på, at PKK efterhånden har udviklet sig til den største organiserede kriminelle organisation i Europa. PKK var nu indblandet i alt - fra prostitution og menneskesmugling til sortbørshandel. Problemet var, at PKK anvendte de indtjente midler til at gennemføre aktioner i det sydøstlige Tyrkiet. Der er efterhånden flere centre for PKK-aktive i Europa, og København var heriblandt.«

To dage senere, den 28. oktober, er den tyrkiske ambassade i København vært for en reception i anledning af den tyrkiske nationaldag. En amerikansk diplomat gentager over for en dansk kollega, at USA er på vej med en kritisk note om ROJ TVs tilstedeværelse i Danmark.

Dagen efter, den 29. oktober, melder muslimske organisationer Jyllands-Posten til politiet for blasfemi og racediskrimination.

Presset tager til

Sådan fortsætter de to kriser med at krydse hinanden: På den ene side forsvarer regeringen ytringsfriheden som ukrænkelig over for muslimske lande, på den anden side er regeringen under pres fra sin nærmeste partner i kampen mod terror for tage det ultimative indgreb i en tv-stations ytringsfrihed. Det pres tager til den 4. november, da diplomater fra USAs ambassade møder op i Udenrigsministeriet og som bebudet afleverer en note:

»Vi anmoder kraftigt den danske regering om at lukke og indefryse værdierne hos ROJ TV,« skriver amerikanerne: »I betragtning af dens inflammatoriske programmer, dens forbindelser til andre PKK-frontorganisationer og de skridt, som andre europæiske regeringer har taget imod dens forgængere, bør disse enheder ikke nyde et safe haven i Danmark.«

Noten rummer en redegørelse for Storbritanniens forbud mod det kurdiske MED TV i 1999 for opfordringer til had og Frankrigs tilsvarende forbud mod MEDYA TV i 2004. ROJ TV begyndte at sende få dage efter det franske forbud.

Usædvanlig hård kritik

En så hård kritik fra så tæt en allieret - i en terrorrelateret sag - er ganske usædvanlig, vurderer professor i europæisk historie Uffe Østergaard fra CBS Handelshøjskolen i København.

»Det er overraskende, at USA har reageret så stærkt i denne sag. Givet det danske forhold til USA er det en stor ting, at Danmark ikke har gjort noget trods de amerikanske protester,« siger han.

Amerikanernes stærke bekymring stiger til decideret vrede få dage senere.

Den 19. november 2005 afslører Berlingske Tidende indholdet af den ellers dybt fortrolige note. Igen er der krisemøde i Udenrigsministeriet, hvor den amerikanske charge d'affairs i »stærke vendinger« beklager sig over lækagen, fremgår det af et referat fra mødet. Det er Danmarks troværdighed, der står på spil.

Amerikanerne finder »det helt overraskende, at noget sådant kunne ske i et land som Danmark,« og de spørger, »hvorledes de ville kunne formidle yderligere materiale vedrørende ROJ TV/PKK, uden at det ville havne i pressen«. De vil også gerne vide, om ministeriet har indledt en jagt på den, der havde lækket noten.

En umulig sag

En embedsmand tæt på forløbet fortæller i dag, at mange i ministeriet dengang tænkte: »For pokker, skal vi nu have en krise med amerikanerne.«

Sagen udstiller, at der skulle en amerikansk reprimande til, før spørgsmålet om ROJ TV blev taget alvorligt i den danske centraladministration. Som kilden beskriver det: ROJ-sagen var »irriterende«. En sag, »som vi alle gerne havde været foruden, for den var umulig at lande på en måde, så alle var tilfredse.«

Professor Uffe Østergaard mener, at forklaringen på den danske nølen er oplagt:

»Man er blevet fanget af Muhammed-krisen, hvor Danmark har gjort det svært for sig selv. Kan man lukke en tv-station samtidig med, at man står stejlt på ytringsfriheden? Det er det dilemma, som Danmark er ramt midt ned i.«

Nonchelant holdning

Siden oktober 2005 er indløbet en stribe andre og lige så utålmodige henvendelser fra andre samarbejdspartnere i kampen mod terror.

»Man kan være venlig og fortolke det som dansk konsekvens og beslutsomhed i forhold til ytringsfriheden. Men sagen er nok nærmere et udtryk for vaghed og ubeslutsomhed. I værste fald et udtryk for en ligegyldighed fra de danske myndigheders side,« siger Uffe Østergaard.

Han minder om, at alarmklokkerne har ringet flere gange. Den tyrkiske premierminister Recep Erdogan udvandrede i november 2005 fra et pressemøde i København med Anders Fogh Rasmussen i protest mod en tilstedeværende journalist fra ROJ TV. Samme Erdogan truede i fjor med et veto mod Fogh som NATO-generalsekretær.

»Så man burde måske overveje at bruge lidt flere kræfter på sagen. Der er en fornemmelse af, at Tyrkiet ikke er et stort og vigtigt land, og vi har en lidt nonchalant holdning overfor Tyrkiet. Der er en solid anti-tyrkisk holdning herhjemme, så det er et nemt standpunkt at tage. Men det er ikke et helt skønt billede, som Danmark sender til sine allierede,« fastslår Uffe Østergaard.

Er PKK terrorister?

Ekspert i international politik Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet tvivler på, at Muhammed-krisen bærer skylden, men er enig i, at der næppe er meget forståelse blandt Danmarks allierede for håndteringen af sagen mod ROJ TV.

»Det er nok snarere udtryk for, at beviserne ikke har været tungtvejende nok, og at Danmark ikke anser PKK for terrorister på linje med al-Qaeda. Opfattelsen er nok snarere, at PKK er en national selvstændighedsbevægelse, og derfor er man uenig i den hårde linje, som Tyrkiet har lagt over for PKK,« påpeger Peter Viggo Jakobsen.

Faktum er dog, at Danmark har været med til at sætte PKK på EUs terrorliste og dermed forpligtet sig til at modarbejde organisationen.

Belgien bevidst valgt

Præcis samme besked havde den daværende amerikanske videudenrigsminister og chefkoordinator for terrorbekæmpelse, Frank Urbancic med sig, da han i 2008 besøgte Udenrigsministeriet i København.

Det er uvist, hvem han mødtes med. Derimod står det klart, at han rejste fra Danmark med fornemmelsen af, at regeringen nølede og havde et »særligt problem«.

Sådan udtrykte han det nogle dage senere, da han i Ankara mødtes med tyrkiske diplomater og journalister.

Berlingske Tidende har i det amerikanske udenrigsministerium fundet et referat af mødet. Af referatet fremgår, at PKK efter amerikansk vurdering bevidst har udvalgt sig Belgien som central for sine politiske og kriminelle aktiviteter i Europa - og Danmark til tv-stationen ROJ.

»Det virker nærmest, som om PKK har en håndbog i europæisk lovgivning, og de kender ethvert hul i loven - ethvert sted, hvor de ikke kan rammes på tværs af grænser. De har fundet ud af, at de kan gå nøjagtig så langt og ikke længere i Danmark i forhold til ytringsfriheden,« forklarede Frank Urbancic.

Er danskerne ikke »ekstremt naive«, blev han spurgt:

»Fordomme om Tyrkiet er det, du oplever over alt i Europa, det er virkelig noget, vi er nødt til at overvinde,« lød svaret: »Hvad angår ROJ TV specifikt, er vi overbeviste om, at det er en front for en terrororganisation, det er en propagandaarm. Danskerne kan tale for sig selv, men de har et særligt problem på grund af tegningerne, de er opsatte på ikke på nogen måde at tillade sig selv at blive set som dem, der begrænser ytringsfriheden. Og dette er et eksempel på den klogskab, jeg nævnte, hos de mennesker, som vi forsøger at modarbejde.«

Den amerikanske viceudenrigsminister oplyste, at USA »bestemt opfordrede« danskerne til at komme i sving med efterforskningen imod ROJ TV.