6. december 2003, 19:30

Nils Petter Danvold fik en begravelse af sine »brødre«, som var en statsmand værdig.

Bandidos-rockeren med tilnavnet »Niller« var død af kræft under afsoning af en narkodom, og i maj blev hans kiste kørt til Assistens Kirkegård i København i en Lincoln-limousine og fulgt af 132 »brødre« på motorcykler.

Men et halvt år efter den bevægende afsked fandt vennerne ud af, at »Niller« havde begået den største synd af alle. Han havde været »politistikker«. Under retssagen i den meget omtalte Ålsgårde-sag kom sandheden som et chok for rockerens gamle venner.

»Niller« havde over for en politimand udpeget de to Bandidos-medlemmer, der begik bankrøveriet i Ålsgårde og efterfølgende skød en familiefar under flugten. Begge fik 16 års fængsel.

Drabet ville med stor sandsynlighed stadig være uopklaret, hvis »Niller« ikke havde sladret om sine gamle venner, og i det lys synes det forståeligt, at der en tidlig oktobermorgen blev begået hærværk mod hans gravsten.

Til gengæld synes det for mange ubegribeligt, at gerningsmændene også gravede sig ned til liget i kisten for at fratage »Niller« den Bandidos-vest med rygmærke, som han havde fået med sig i graven.

Men selv i døden straffes rockere, der er endt i unåde, såkaldt »bad standing«, og ifølge reglerne skal de fratages alle klubbens symboler, mærker og tatoveringer. For »Niller« var det hans samarbejde med politiet, der sendte ham i »bad standing«, men ofte skal der langt mindre til for at blive gjort fredløs. Som for eksempel tyveri af en motorcykel.

Må ikke stjæle
Truslen om at ende som fredløs er således en del af kittet i en usædvanlig skriftlig kontrakt, som ærkerivalerne Bandidos og Hells Angells har indgået under overskriften »Samarbejdsaftale«.

Aftalen opridser en række punkter, som skal overholdes af begge sider - for eksempel forbudet mod at stjæle hinandens Harley-Davidsons.

Set udefra kan det opfattes som kuriøst, at det er nødvendigt med et sådant forbud.

Set inde fra miljøet er det til gengæld en så alvorlig forseelse, at brud på reglen kan føre til eksklusion og i værste fald »bad standing«. Politiet ser dog med lang større bekymring på andre dele af den skriftlige samarbejdsaftale, som Berlingske Søndag har fået adgang til.

Aftalen er nemlig først og fremmest en opdeling af Danmark i HA-land og Bandidos-land, og derfor ser politiet dybest set aftalen som en slags kriminalitetens danmarkskort.

Rigspolitiet opgjorde sidste år, at når alle lovovertrædelser tælles med - fra mindre forseelser i trafikken til narkodomme - tegner et HA-medlem sig i gennemsnit for 10,1 lovovertrædelser. Tilsvarende tegnede et Bandidos-medlem sig for 9,1 lovovertrædelser i gennemsnit. Samtidig er der de sidste par år faldet flere hårde domme mod rockere for narkosalg og drab.

»De to grupper er at betragte som to foreninger af kriminelle. Det er min vurdering, at det, der ligger i den her aftale, er, at de i deres respektive områder kan lave alle deres kriminelle forretninger som salg af narkotika og så videre. Samtidig sikrer aftalen, at de ikke laver dem i den andens område,« siger Troels Ørting Jørgensen, der leder Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøtte Center (NEC), som overvåger rockermiljøet på landsplan.

Rockernes selvbestaltede grænsedragning er under alle omstændigheder speciel.

Hells Angels' territorium dækker ifølge aftalen landets tre største byer - København, Århus og Odense. En særlig aftale for hovedstaden giver dog Bandidos eneret til at komme på 20 værtshuse, diskoteker og stripbarer, der alle er navngivet i aftalen.

Hele randområdet omkring København - fra Køge i syd til Nordsjælland - er til gengæld Bandidos-område.

I aftalen opereres der også med begrebet »Åben by«, der giver begge grupper ret til at være til stede i en by. Aalborg, Randers og Horsens er åbne byer. For Horsens vedkommende er der også nedfældet de diskoteker og værtshuse, som er forbeholdt de enkelte bander. HAerne må således komme på Crazy Daisy, Paddys, Cafe Emmas, Eydes Kælder, Kom tit og Laden. Til gengæld har Bandidos eneretten til at komme på Molly Malone, Børsen, Cafe Melson, Vitus Berings Pub og Harveys.

De to nordjydske bade- og diskoteksbyer Løkken og Blokhus, der tiltrækker tusindvis af festglade unge hver sommer, er også omfattet af rockernes »samarbejdsaftale«.

Borgmester Flemming Jansen (V) fra Pandrup Kommune, hvor de to byer ligger, er ikke overrasket, eftersom HA og Bandidos tidligere er tørnet sammen i de nordjydske byer. Han glæder sig blot over, at området ikke for øjeblikket er plaget af uro med rockere.

»Der er ingen tvivl om, at de mest kommer her om sommeren, hvor markedet, for dét de handler med, er størst,« siger Flemming Jansen.

Offentligt håndtryk
For få år siden - tilbage i 1996 og 1997 - bekæmpede Hells Angels og Bandidos ellers hinanden med magasinpistoler, bilbomber og raketangreb i den store nordiske rockerkrig.

Men efter at Bandidos-præsidenten Jim Tinndahn og HA-topfiguren Bent »Blondie« Svane Nielsen tonede frem sammen i den bedste sendetid i TV-avisen var det slut. De udvekslede håndtryk til ære for seerne og lovede, at myrderierne i rockerbanderne nu var slut.

Fredsaftalen blev dengang nedfældet og underskrevet, men i stedet for blot at være et overgangsdokument til at skabe fred, er samarbejdet løbende blevet revideret og formaliseret, og det bekymrer politiet.

Ifølge samarbejdsaftalen mødes et råd med fem mand fra henholdsvis Bandidos og Hells Angels hver måned - eller efter behov - for at afklare eventuelle konflikter.

»Deres aftale er lavet for at dele landet op i sin tid, så hver part kunne sætte sig på sit. De beskriver altså, hvilke territorier hver klub har, men når de nu kalder sig ganske almindelige motorcykelklubber, så er det helt absurd, at de er nødt til at have en aftale, der deler landet op imellem dem,« siger Troels Ørting Jørgensen.

I aftalen mellem HA og Bandidos gøres det også klart, at det er imod reglerne at bedrive inkassosager over for hinanden. Denne regel har kriminalinspektøren meget svært ved at få til andet, end at de i fællesskab blåsstempler inkassovirksomhed over for alle andre. Eller som Troels Ørting Jørgensen formulerer det:

»Inkassosager og det at inddrive gæld er et af deres forretningsområder. Men de må altså ikke ifølge aftalen foretage dem over for hinanden. Det kunne tænkes, at det hænger sammen med, at begge parter er klar over, hvilke metoder, der kan tages i brug«.abild@berlingske.dk

mic@berlingske.dk