Du kan godt humpe om bagved de andre, hvis du har dårligt knæ og knyster. Efter konflikten skal Folketinget droppe behandlingsgarantien på en måned for udvalgte diagnoser, lyder det fra Danske Regioner.
23. maj 2008, 14:08 – opdateret 23. maj 2008, 16:37
Store bryster og tunge øjenlåg skal om bag i køen. I hvert fald, hvis de skal formindskes og løftes på det offentliges regning.
Danske Regioner vil have Folketinget til at prioritere, hvilke lidelser der skal behandles hurtigt, og hvilke man fint kan leve med i op til tre måneder. Derfor har organisationen udarbejdet en liste over en række af diagnoser inden for ortopædkirurgi, øre-næse-hals-specialet og plastikkirurgi, der ifølge regionerne ikke skal være omfattet af det udvidede frie valg med en måneds garanti.
Kravet om prioritering kommer netop nu, hvor det ventes, at op imod 300.000 patienter har fået udskudt deres behandling på grund af den igangværende strejke på sygehusene.
»Vi har opbygget en pukkel af patienter, der venter på grund af konflikten. De, der henvendte sig i april, kommer godt nok til at vente længe på operation, hvis vi ikke må sige, at nu tager vi dem, der lider mest, først,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
Bent Hansen: Vi skal turde sige nej
I første omgang vil regionerne præsentere deres oplæg for regeringen som et forslag til løsning af de lange ventetider på behandling, der er opstået som følge af konflikten. Men står det til Danske Regioner skal listen også gælde, når de patienter, der er berørt af strejkerne, er blevet behandlet.
»Vi vil gerne prioritere og tage det lille upopulære ord »nej« i munden. Vi skal koncentrere os om at behandle de alvorlige sygdomme først. Det, tror jeg godt, at danskerne kan forstå,« siger Bent Hansen, der selv mener, at det vil være rimeligt med en ventetidsgaranti på tre måneder til lidelserne på regionernes liste i stedet for den nuværende garanti på en måned.
Patienter går længe med skavanker
Nogle af diagnoserne på regionernes liste fylder ikke meget i det samlede sundhedsvæsen - f.eks. operation af stritører - og det vil derfor ikke give meget ekstra luft i systemet, selv om behandlingen af disse lidelser skulle blive nedprioriteret.
Men Bent Hansen mener, at det vil »batte noget«, hvis man følger regionernes forslag om f.eks. at nedprioritere de mere udbredte operationer af knæ og åreknuder. En del patienter inden for ortopædkirurgi og plastikirurgi har alligevel gået længe med deres skavanker, før de søger læge, påpeger han.
»Et ældre menneske, der skal have ny hofte, går måske med den dårlige hofte i fem-ti år, inden vedkommende henvender sig til sin læge. Og så skal man pludselig opereres inden for en måned,« siger Bent Hansen.
Regioner efterlyser penge til nye super-sygehuse
Danske Regioner skal forhandle økonomi med regeringen i juni, og Bent Hansen understreger, at det selvfølgelig ikke er nødvendigt at foretage en prioritering af patienterne, hvis regeringen har tilstrækkeligt med midler til at finansiere de massive investeringer, der er nødvendige for at indfri de politiske løfter på f.eks. kræftområdet.
Ud over øgede udgifter som følge af, at befolkningen bliver ældre, og som følge af de politisk vedtagne forbedringer af bl.a. kræftområdet, vil regionerne også meget gerne have hul på de massive investeringer i nybyggede super-sygehuse, som Venstre bebudede under sidste valgkamp.
På forhånd ser det dog stramt ud. Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede meddelt, at der ikke bliver meget at »slå til Søren med« i forhandlingerne om kommuners og regioners økonomi. Ifølge regeringens egen økonomiske plan frem mod 2015, er størstedelen af den økonomiske vækstramme for 2009 dog allerede brugt.































