19. oktober 2008, 20:02 – opdateret 19. oktober 2008, 20:18

Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har succes med at få unge i tale i Københavns ghettoer. Et pilotprojekt med kvindelige Natteravne, som arbejder om eftermiddagen med at få unge mennesker på gaden i tale i nogle af Københavns udsatte områder, har vist sig at være nyttig for både trygheden og for kvinderne selv.

»Kvinderne har den der moderlige åbenhed overfor de unge og en social dimension med i alt, hvad de laver. Det gør, at de er ekstra gode til at tale med de unge og kan få dem til at åbne sig og fortælle om deres problemer,« siger Erik Thorsted, sekretariatschef i Natteravnenes Landssekretariat, hvor de kvindelige Natteravne hører til.

Projektet med kvinder med anden etnisk baggrund end dansk startede i slutningen af 2006, da mange Natteravne i København oplevede flere og flere unge med indvandrerbaggrund komme ud i »noget skidt.« Via midler fra Integrationsministeriet, Københavns Kommune og flere fonde blev der ansat to konsulenter med tyrkisk og arabisk baggrund, som opsøgte alt, hvad der var af etniske foreninger for at fortælle de voksne om det frivillige arbejde i Natteravnene. Flest mænd meldte sig, men de unge stak af, når mændene kom. De ville hellere tale med kvinderne, fortæller Gül Aydin - én af de to konsulenter, som har oplevet kvinderne tale med unge mennesker og skabe tryghed i Mjølnerparken, Urbanplanen og Lundtoftegade og andre bebyggelser med mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

»Resultaterne af projektet kan jo ikke præcis vejes og måles, men der er to ting, der stikker ud. Flere piger kommer og snakker om ting, som de normalt har svært ved at tale om, og beboernes tilbagemeldinger er positive og melder om mindre hærværk,« siger hun.

Føler sig mere hjemme

Samtidig føler »ravnemødrene,« som kvinderne ynder at kalde sig, som en større del af det danske samfund jo mere de hjælper de unge.

»Man kan se, at kvinderne vokser med opgaven. I og med at de gør denne kæmpestore indsats for andre unge, løfter de også hele deres egen familie. De påvirker børnene og deres mand, og vi oplever, at mange af kvinderne gerne vil lære at tale bedre dansk og får mod til at tage et arbejde. Det får hele samfundet gavn af,« siger Gül Aydin, som også fortæller, at de unge drenge har taget godt imod kvinderne på gaden.

»Drengene har virkelig respekt for kvinderne,« siger hun.

Projektet kører frem til udgangen af 2008. Bevillingerne er blevet mindre, så der skal findes yderlige midler fra Natteravnenes Landssekretariats bidragsydere, hvis projektet med »ravnemødrene« skal kunne fortsætte til næste år.