Salg er sex er en ret for kvinder som retten til at vælge erhverv, mener mennesketsekspert. Ritt Bjerregaard er lodret uenig og vil kriminalisere kunderne.
8. marts 2008, 14:32
Kvinder har en FN-anerkendt ret til at sælge sex, påpeger Institut for Menneskerettigheder på kvindernes kampdag lørdag den 8. marts. Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra instituttet afviser, at forbud mod sexkøb er vejen frem, sådan som blandt andre Ritt Bjerregaard (S), Københavns overborgmester, kræver det i en kronik i Jyllands-Posten lørdag.
- Der er ingen gode grunde til, at det skal være lovligt at købe sex, skriver Bjerregaard sammen med partiets politiske ordfører i Københavns Kommune, Anne Vang, og Cecilie Svane fra DSU's ligestillingsnetværk. De henviser blandt andet til, at over 90 procent af de prostituerede kvinder i en undersøgelse har sagt, at de ville forlade prostitutionen, hvis de kunne. De tre socialdemokratiske kvinder vil have kriminaliseret kunderne.
Men kvindernes rettigheder overses i debatten om prostitution, fremhæver Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder.
/ritzau/
































