1. november 2009, 15:27

HANOI, VIETNAM

En tur i tidsmaskinen sendte søndag Prins Henrik mere end 50 år tilbage i tiden.

Tilbage til et okkergult hus ved en bred boulevard midt i Hanoi. Et hus fuldt af liv, fuldt af tjenestefolk, lige fra kokke, over chauffører til gartnere. Det var her, at Prins Henrik blev født og levede de første år af sit liv.

I dag er meget forandret, hvilket besøget i huset også vidnede om. I stedet for at blive trukket rundt i legevogn, ankom Prins Henrik til huset sammen med Dronningen, kronprins frederik og kronprinsesse Mary i sorte limousiner og med hylende politisirener.

Og i stedet for at rumme hele familien Monpezat, Prins Henriks familie, huser det store hus i dag et officielt kontor for ’Ethnic Minorities’, et interessant paradoks for den besøgende kongefamilie.

Det var til at mærke, at en prins vendte hjem. Hele kvarteret omkring huset var spærret af, selvom de hundrede og atter hundrede af unge vietnamesere på deres uundværlige scootere, var et studie i civil ulydighed. Uanset hvor højt de lokale politifolk brølede, smuttede scoterne rundt om ørerne på politi og kongelige som en rigtig uartig skoleklasse.

Der er ikke tvivl om, at Vietnam har betyder meget for Prins Henrik. I hans selvbiografi ”Skæbne forpligter”, der blev udgivet i 1996, lægger den danske prins ikke skjul på, at han let kunne være endt med at leve sit liv i Vietnam, hvis kommunisternes krige mod først de franske koloniherrer og siden amerikanerne, ikke var endt med den kommunistiske magtovertagelse.

Før 2. Verdenskrig var Vietnam, som landet hedder i dag, hjem for en stor del af Prins Henriks Monpezat-familie. Farfaderen havde opbygget et mindre forretningsimperium i landet, bl.a. omfattende 40.000 kvadratmeter plantager med bl.a. kaffe og ris, aviser og andre virksomheder.

Da familien vendte tilbage efter krigen, bl.a. for at Prins Henrik kunne gøre gymnasiet færdig i Hanoi, var det meste fortsat intakt. Men da Frankrig tabte kampen mod kommunisterne i 1954 blev familien tvunget til at rejse hjem til Frankrig. Alle besiddelser i Vietnam forsvandt.

Var de lokale unge vietnamesere ikke til sinds at følge politiets anvisninger, så udviste Prins Henrik en næsten endnu tydeligere civil ulydighed.

Alt er lagt minutiøst an på de kongelige ture. Køreplanen er alenlag og helt ned på sekundet. Men det tog Prins Henrik sig ikke af. I stedet for at sige pænt farvel til værterne i sit barndomshjem og hoppe ombord på en af de hvide og blå cykeltaxaer, der skulle bringe den kongelige familie gennem byen, drejede Prins Henrik skarpt til højre og sendte de vietnamesiske vagter og den lille håndfuld danske PET-folk ud i vildt løb efter prinsen.

I rask trav midt i et tæt mylder af gadesælgere, lottoudstedere og paniske politimænd, hev prinsen dronningen med. Han havde noget han ubetinget måtte vise rundt om hjørnet, en lille pagode, som dengang i barndommen var et af de foretrukne tilholdssteder.

Prinsen fik sin vilje og senere fandt kortegen af cykeltaxaer den rette vej. Dagen sluttede med en mindre ceremoni i den katolske domkirke i Hanoi.

Den officielle del af regentparrets statsbesøg indledes i dag med velkomst hos Vietnams præsident Triet. Mandag aften holdes statsbanket hos præsidenten.