Rigmor Zobel får det svært, hvis hun vil bevise sine anklager mod politiet. Sagerne dør som regel, siger forsvarsadvokaternes formand.
22. februar 2010, 11:13
Den narkodømte Rigmor Zobel brugte store dele af sin TV-optræden i 21 Søndag på at skyde med skarpt mod politiets metoder.
Den tidligere jetset-dronning hævdede, at hun var blevet truet af en navngiven narkobetjent, og at politiet anvendte udnødvendig magt, da de arresterede hende. Hendes anklager bliver ikke vel modtaget af politiet, der kalder dem for helt ude i hampen.
Hvem der har ret, forbliver i det uvisse, men forsvarsadvokaternes formand Henrik Stagetorn vurderer, at det er meget svært for en person, der føler sig uretfærdigt behandlet af politiet, at komme til bunds i sagerne.
Betjent vinder over borger
Med disse såkaldte adfærdsklager er det nemlig borgerens ord mod betjentens:
- Den pågældende betjent bliver kaldt ind for at forklare sig, og derefter er sagen som regel død, forstået på den måde, at der er meget stor tillid til, at det, politiet siger om sig selv, er rigtigt, forklarer Henrik Stagetorn, der ikke udtaler sig konkret om Rigmor Zobels sag.
LÆS OGSÅ: Politiet overvejer injuriesag mod Zobel
Til gengæld understreger Stagetorn, at der er en rigtig god grund til, at det er forbudt for politiet at komme med nogen former for trusler under en afhøring:
- Det kan jo fremtvinge en tilståelse eller på anden måde skræmme folk til at komme med oplysninger, som de ikke ellers ville. Under en afhøring skal den anklagede selv kunne beslutte, om vedkommende vil sige noget, siger han.
Eksempelvis kan det i nogle sager være en fordel for den anklagede, helt at vente med at udtale sig til politiet har fremstillet den samlede mængde beviser i sagen.
Rigsadvokaten: Folk klagere mere og får mindre ret
Kommunikationschef hos Rigsadvokaten Mikkel Thastum kan bekræfte, at folk klager mere over politiet, men at de samtidig får mindre medhold.
- Det er rigtigt, at man meget ofte vælger at stole på politiets forklaring i disse sager, siger han.
Antallet af nye politiklagesager lød i 2007 på 1023, hvilket var en stigning på knap 3,4 procent i forhold til 2006, hvor der indkom 989 sager. Det er endnu ikke opgjort, hvor mange adfærdsklager der er kommet de seneste to år.
