Trods en stigende indvandring til Danmark siden 2002, da udlændingeloven blev strammet, er politikere enige. Loven har virket. Udlændinge kommer nu primært hertil for at arbejde eller studere.
17. juni 2008, 20:41 – opdateret 17. juni 2008, 21:43
Der er politisk enighed om, at den største indvandring til Danmark nogensinde skal ses med positive øjne.
Siden 2002 er antallet af meddelte opholdstilladelser i Danmark næsten fordoblet fra 33.363 til 58.569 i dag. Og langt hovedparten kommer hertil for at arbejde. Dermed virker den strammede udlændingelov fra 2002 med bl.a. indførelse af 24-års reglen, afskaffelse af de facto-flygtninge, tilknytningskrav og en øget indsats for at tvangshjemsende afviste asylansøgere, mener en række politikere fra begge sider af folketingssalen.
»Det er utrolig glædeligt, at det er udlændinge, som kommer hertil for at gøre en indsats i det danske samfund. Det er netop formålet med en fast og fair udlændingepolitik,« siger integrationsordfører for Venstre Karen Ellemann.
I Dansk Folkeparti, der ikke tidligere har været fortaler for en massiv indvandring til Danmark, hilser integrationsordfører Peter Skaarup indvandrerne velkomne.
»Det er positivt, at der kommer folk hertil, der vil bidrage til det danske samfund,« siger Peter Skaarup og fremhæver, at den massive indvandring fordrer, at der bliver holdt godt styr på de forskellige ordninger for at undgå snyd.
Også Socialdemokraterne er tilfredse med den stigende indvandring, der ifølge statistik fra Udlændingeservice nu primært kommer fra vestlige lande – særligt fra Tyskland, Storbritannien og de nye østlande i EU. Alene antallet af personer på både den såkaldte jobkort-ordning og arbejdstilladelser givet til personer fra de nye østlande er mere end fordoblet på to år.
»Jeg synes, det er godt med den massive indvandring. Vi havde slet ikke fået den beskæftigelsesfremgang, som vi ser i dag, hvis de (indvandrerne, red.) ikke havde været her,« siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen.
Nye tider for firmaer
Erhvervsorganisationen DI nikker genkendende til den nye virkelighed.
»Arbejdstagere fra andre lande er blevet en seriøs rekrutteringskilde for virksomhederne, og det så vi ikke for bare få år siden,« siger arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen.
En netop vedtaget ændring af udlændingeloven betyder, at det nu bliver endnu nemmere for udlændinge at komme til Danmark for at arbejde. Beløbsgrænsen for, hvor meget specialister på jobkort-ordningen må tjene årligt, er sat ned fra 450.000 til 375.000 kroner, ligesom der kommer en ny Greencard-ordning, hvor man skal opnå et vist antal point ud fra uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring for at komme ind i Danmark. DI advarer dog mod ikke at gøre pointsystemet for bureaukratisk.
»Det er vigtigt, at pointkravet fastsættes efter behovet for arbejdskraft. Formålet er at tiltrække arbejdskraft og ikke udelukke,« pointerer Mette Rose Skaksen.
Tallene viser samtidig, at markant færre flygtninge får lov til at bo i i Danmark. Sidste år fik 1.278 opholdstilladelse inklusive de 308 irakiske tolke mod 4.069 i 2002. Og det forpligter, mener Socialdemokraterne.
»Vi er helt enige i betingelserne for flygtninge. Men de forpligter i forhold til vores indsats overfor det internationale samarbejde, som godt kunne være bedre,« påpeger Henrik Dam Kristensen.
