27. juli 2008, 22:21 – opdateret 27. juli 2008, 23:00

Den danske rygelov vil blive strammet. Men der er grænser for, hvor langt man kan gå. Det er vigtigt, at befolkningen er med, og at det personlige ansvar ikke sættes ud af kraft. Der må for alt i verden ikke gå for meget forbuds-Sverige i det.

Det er essensen af holdningen hos en række politikere i Folketingets sundhedsudvalg, der modtager det første udspil fra regeringens forebyggelseskommission med en blanding af imødekommenhed og skepsis.

I en kronik i Berlingske Tidende i dag slår formanden for kommissionen Mette Wier til lyd for i større udstrækning at gøre brug af forbud, restriktioner og såkaldte strukturelle tiltag på især ryge- og alkoholområdet for at hjælpe danskerne til et længere liv.

Konkret spilles der ud med overvejelser om at indføre afgifter, der gør det dyrere at købe tobak og alkohol. En anden mulighed er at reducere antallet af salgssteder, så der kun kan købes tobak på f.eks. apoteket, ligesom der foreslås et totalforbud mod røg i idrætsforeninger, skoler, institutioner og dagplejehjem.

»Jeg er ikke i tvivl om, at den nuværende rygelov bliver strammet, når den skal revideres næste år. Vi har lige tilføjet et forbud mod køb af tobak for unge under 18 år, og vi kommer til at gå videre på en række områder. Men der er selvfølgelig en kant. Vi skal ikke fjerne det personlige ansvar totalt. Hvis man laver forbud hele vejen rundt om folk, bliver det også interessant at bryde dem. Det handler også om at få befolkningen med mentalt,« siger Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen.

Hun er f.eks. skeptisk over for tankerne om at kun at sælge tobak på f.eks. apoteket - »skal vi så også flytte sodavand og alkohol derover og hvad med sukker?«. Tilsvarende er hun heller ikke begejstret for forslaget om totalforbud mod røg i bl.a. idrætsforeninger, »for der når man kun den gruppe, man når alligevel – i modsætning til de »foreningsløse«, hvor der nok vil være større behov for en indsats«.

Tvivl hos DF
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er umiddelbart skeptisk over for at gå videre af den vej, der hedder forbud og reguleringer, som minder for meget om »svenske tilstande«.

Hun medgiver, at den nye rygelov, der, med en lang række undtagelser, indfører røgfri miljøer på bl.a. arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og serveringssteder, er blevet godt modtaget. Men man skal også passe på »ikke at stramme skruen, for så går vi ind over folks egen selvbestemmelse og retten til at være sig selv«, mener hun.

»Måske er der nogle steder, vi skal have strammet op. Men jeg tror faktisk, at vores levealder allerede vokser kraftigt, og at folk er blevet mere sundhedsbevidste. Der kunne måske være en ide i at forbyde røg og alkohol i forhold til de unge i idrætsforeningerne. Men det bliver for meget, hvis 40-årige ikke må ryge og tage en øl i 3. halvleg, og hvis vi indskrænker antallet af salgssteder for tobak, risikerer vi at lukke tusindesvis af små butikker, der nærmest har tobakssalg som deres levevej,« siger Liselott Blixt.

Hos Socialdemokraterne er man mere med på at gå videre af den vej, som forebyggelseskommissionen lægger op til. Partiets sundhedsordfører Jens Peter Vernersen henviser bl.a. til England, hvor der er overvejelser om bl.a. at forbyde 10 stk.s cigaretpakker, som især kan være attraktive for unge, fordi de er billige.

»Det er vigtigt, at vi kommer videre. Når man i Sverige og Norge lever længere, end vi gør – og vi i Danmark har en højere dødelighed af f.eks. kræft – så hænger det bl.a. sammen med, at de har været mere restriktive. Der er ingen tvivl om, at svenskere og nordmænd lever et sundere liv,« siger Jens Peter Vernersen.