27. januar 2009, 11:29 – opdateret 27. januar 2009, 11:55

Gymnasieeleverne skal efter alt at dømme arbejde mindre på tværs af fagene, mens de til gengæld får mere tid til de enkelte fag. Gymnasiets største fag - det tværfaglige forløb almen studieforberedelse - skrumper mere og mere.

Det er i flere omgange blevet beskåret, og flere uddannelsespolitikere erklærer sig klar til at skære yderligere i timetallet til faget, når de i dag mødes til de første forhandlinger om ændringer af gymnasiereformen fra 2005.

»Det er en udmærket ide at skære almen studieforberedelse ned. Det vil være et af mine indspil til forhandlingerne,« siger Charlotte Dyremose (K).

Elever skal til færre eksamener
For en uge siden anbefalede en følgegruppe af eksperter, der foreslår justeringer af gymnasiereformen, at de 240 timer til almen studieforberedelse skæres ned til 200 timer. Desuden skal karakteren for den afsluttende prøve i almen studieforberedelse kun tælle for 1,5 karakter, hvor den i dag tæller for to karakterer.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) sagde i sidste uge, at han bakker op om forslaget, og Gymnasieskolernes Lærerforening erklærer sig ligeledes klar til en beskæring af almen studieforberedelse. Lærerne peger også på, at der kan hentes mere tid til undervisning, hvis politikerne vil følge forslaget om at skære to af gymnasiets eksamener væk, som Monsterudvalget er kommet med. Udvalget skal foreslå ændringer til bekæmpelse af bureaukrati. SF er også klar til at skære i elevernes tid ved det grønne bord.

»Eksamen er et vigtigt redskab til at finde ud af, hvad eleverne har lært, men vi vil godt være med til at skære i eksamener, hvis vi fastholder blancen mellem mundtlige og skriftlige. Man kunne afskaffe en af hver,« siger Nanna Westerby fra SF, mens Charlotte Dyremose erklærer, at hun lige skal tygge på det.

Alle skifter klasse midt i 1.g.
Følgegruppen har også foreslået, at eleverne først skal vælge studieretning i 1.g. og ikke som i dag, hvor de først vælger studieretning, mens de går i folkeskolen, og så bekræfter eller omgør dette valg ved juletid i 1.g.

Erfaringerne viser, at mange elever, der gerne vil skifte studieretning i 1.g., ikke har mulighed for det af praktiske årsager.

Men politikerne er lidt tilbageholdne med at følge forslaget, fordi det kan få som konsekvens, at alle elever skal skifte klasse et halvt år efter, de er startet i gymnasiet.

»Jeg kan godt lide tanken om,at de først skal vælge studieretning i gymnasiet. Men jeg kan være bekymret for, at 16-årige alle sammen skal ud og skifte klasse. I den alder er det sociale miljø meget vigtigt, og jeg frygter, at det giver usikkerhed, hvis alle skal kastes op og lande igen i en ny klasse. Det kan gå ud over det sociale og dermed også det faglige miljø,« siger Charlotte Dyremose.

SF vil gerne have, at eleverne får ret til at gøre deres valg af studieretning om i 1.g., så det ikke kun er en mulighed, hvis de praktiske forhold tillader det.

»Det er vigtigt, at vi ikke binder eleverne på hænder og fødder. De skal ikke i 9. klasse vælge, hvad de skal arbejde med resten af deres liv. Men det er vigtigt, at man ikke bryder klasserne fuldstændigt op halvvejs i 1.g. Vi skal ikke bede alle om at starte i ny klasse efter et halvt år i gymnasiet. Det, tror jeg, vil være rigtigt svært for mange,« siger Nanna Westerby.