Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pind kvitter også trykkefriheden

Venstres Søren Pind følger Naser Khader ud af Trykkefrihedsselskabet efter voldtægts-anklager mod muslimer fra formanden.

Også Venstres Søren Pind har fået nok af Trykkefrihedsselskabet
og selskabets formand, Lars Hedegaard, der har udtalt sig kontroversielt om
muslimske kvinder.

- På baggrund af den nylige udvikling omkring
Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegård finder jeg det ikke længere muligt
at fortsætte i selskabets advisory board (Trykkefrihedsselskabets rådgivende
organ, også kaldet TFS-rådet, red.), skriver Søren Pind således i en
pressemeddelelse.

Læs også: Fakta: Trykkefrihedsselskabet kort fortalt

Her understreger han samtidig, at han aldrig har været
egentlig medlem af selskabet, men altså blot dets rådgivende
organ.

Venstre-politikerens udmelding kommer få timer efter, at den
konservative Naser Khader ligeledes meldte sig ud af selskabets rådgivende
organ. Khaders udmelding kommer ligeledes i protest mod, at Lars Hedegaard har
beskyldt muslimske mænd for at voldtage deres kvindelige familiemedlemmer og
betragte kvinder som mindreværdige fødemaskiner.

Læs også: Khader forlader Trykkefrihedsselskabet

Flere fremtrædende medlemmer
af Dansk Folkeparti - herunder blandt andre Søren Krarup som også sidder i
Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ - har bakket op om Lars Hedegaards
udtalelser.

/ritzau/