Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pia K. vil fejre dommen i Tivoli

DF-formand Pia Kjærsgaard glæder sig over dommen mod B.T. og vil fejre det med en frokost i Tivoli.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, er begejstret for dagens dom fra Københavns Byret, der giver Morten Messerschmidt ret i, at B.T. gik over stregen, da den for snart to år siden beskyldte ham for at have hyldet Hitler under en våd frokost i restaurant Grøften i Tivoli.

- Det glæder os alle overordentligt meget, men det manglede da også bare, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

På spørgsmålet, om Morten Messerschmidt fortsat ville have været velkommen i partiet, hvis dommen havde været omvendt, svarer hun:

- Ja, vi havde selvfølgelig alligevel bakket ham op. Han er så lettet, for det har været et umådeligt pres for ham, hans familien og også Dansk Folkeparti. Nu tror jeg, vi skal fejre det med en frokost i Tivoli.

/ritzau/