Danske Patienter er »voldsomt bekymrede« for, at fyringer på hospitaler vil gå ud over kvaliteten. Oppositionen vil afsætte 900 mio. kr., mens regeringen og DF først vil undersøge årsagerne til de store underskud.
21. marts 2010, 22:30
Kvaliteten af behandlingen vil blive dårligere, hvis flere hundrede medarbejdere fyres i et sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres fra et stærkt stigende antal patienter.
Det er bekymringen hos patienter i det danske sundhedsvæsen, efter at Danske Regioner nu melder ud, at et forventet underskud på ca. 1,6 mia. kr. i 2009 i de fem regioner vil føre til mellem 1.500 og 2.000 stillingsnedlæggelser, hvoraf 700-800 vil være i form af egentlige fyringer.
»Kvaliteten er i forvejen ikke i top. Der sker brist, og der er patienter, som ikke får de ydelser, de skal have, til tiden. Hvis man hiver flere stillinger ud af systemet, kommer det til at ramme patienterne. Vi er voldsomt bekymrede for, at det vil gå ud over kvaliteten,« siger direktør Morten Freil, Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for en række af de største patientforeninger.
Han vil ikke tage stilling til, om der skal rettes op på forholdene ved at tilføre flere penge eller gennemtrumfe en bedre organisering af indsatsen i regionerne. Men i Folketinget presser oppositionen på for at øge bevillingerne.
Socialdemokraterne og SF har i et udspil krævet, at sundhedsvæsenet skal tilføres yderligere 900 millioner kroner for at bremse fyringerne, og at den omstridte behandlingsgaranti skal differentieres for at give regionerne bedre muligheder for at prioritere og styre økonomien.
»Fyringerne er helt uacceptable for patienterne og patientsikkerheden. Det er tilliden til det offentlige sundhedsvæsen, der er på spil i disse år,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).
I Dansk Folkeparti kalder sundhedsordfører Liselott Blixt det for »bekymrende«, at der nu ser ud til at skulle ske yderligere fyringer ud over dem, der allerede er gennemført i hovedstadsområdet. Hun vil dog godt have flere analyser af årsagerne, før partiet tager stilling til, hvad der skal ske.
Flere penge til sundhed
Regeringen har bebudet, at sundhedsområdet i en ellers stram offentlig økonomi som det eneste kan regne med en vækst i bevillingerne, mens aktiviteter i staten og kommunerne kan se frem til nulvækst eller nedskæringer.
Men der er også skepsis over for årsagerne til underskuddet, som kædes sammen med, at der i hvert fald i Region Hovedstaden ser ud til at være ansat betydeligt flere medarbejdere i 2009, uden at aktiviteten på nogle hospitaler er øget tilsvarende.
»Jeg håber ikke, at der i de andre regioner er lige så meget zig-zag med for mange ansættelser, der så fører til afskedigelser. Så er der et eller andet, der skal forbedres i fremtiden. Det er ikke sikkert, at staten bare skal slå en streg over det og bruge hele den vækst, vi er klar til at komme med, til at bøde på fortidens synder,« siger sundhedsminister Bertel Haarder (V).
