Småbørn med influenza H1N1 bliver mere alvorligt syge og må oftere indlægges på hospitaler, siger professor, der er lodret uenig med Sundhedsstyrelsen.
23. november 2009, 18:21
Småbørn i aldersgruppen 0-4 år bør betragtes som risikogruppe i forhold til influenza H1N1 på linje med overvægtige, mennesker med diabetes og kroniske hjerte- og lungesygdomme. Det mener Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Gentofte Hospital.
- Udenlandske tal fra bl.a. Australien og New Zealand, hvor man fik H1N1 epidemien først, og nu senest fra USA viser, at risikoen for de mindste børn for at blive indlagt på hospital i forbindelse med H1N1 er to-tre gange så stor som for resten af befolkningen. Og hospitalsindlæggelse plejer jo at være udtryk for et sværere sygdomsforløb, end hvis man ikke har behov for at blive indlagt, siger han.
Tallene fra den amerikanske sundhedsstyrelse, der har undersøgt i alt 5.000 hospitalsindlæggelser i forbindelse med H1N1 viser, at de yngste i modsætning til ved andre epidemier har størst risiko for at udvikle svær sygdom, hvis de bliver smittet med H1N1. Og jo yngre, jo større risiko.
Læs også: Epidemien rammer små børn
I en række andre lande, bl.a. USA og England tilbydes alle småbørn vaccine. Hans Bisgaard undrer sig over, at det samme ikke er tilfældet i Danmark.
- I USA tilbydes både småbørnene og deres forældre vaccine for at beskytte barnet bedst muligt, siger han. og tilføjer:
- Med hensyn til vaccine er løbet nok ved at være kørt i denne omgang, men efter min mening har Sundhedsstyrelsen under alle omstændigheder pligt til at oplyse forældrene om den større risiko for de yngste børn. Som borger har man ret til den information, så man om muligt kan være ekstra beskyttende over for sine børn. Og så mener jeg, at Sundhedsstyrelsen bør revurdere sin vaccinationsstrategi inden næste sæson.
Overlæge i Sundhedsstyrelsens forebyggelsesafdeling, Else Smith, afviser imidlertid, at raske småbørn skulle være i større risiko under H1N1 epidemien end andre aldersgrupper:
- Det er ikke alderen, der afgør, om man er i risikogruppe, men om man lider af en række kroniske sygdomme som diabetes, astma, hjertesygdomme m.v. Og de børn, der gør det, bliver vaccineret mod H1N1, ligesom de også hvert år bliver vaccineret mod den normale sæsoninfluenza, siger hun.
-Det er rigtigt, at langt flere børn bliver smittet, men det skyldes først og fremmest deres adfærd, hvor de er meget tættere på hinanden, når de leger, spiser o.s.v .Det kan virkelig sprede noget, og når denne epidemi er overstået, har måske 50 procent af børnene haft sygdommen mod kun 20 procent af de voksne.
Læs også: Hver tredje i hovedstaden får H1N1
Else Smith mener ikke, man helt kan sammenligne forholdene i USA, Australien og New Zealand med de danske.
- Men det er klart, at når flere børn bliver smittet, vil der også være flere, der kommer på hospitalet. Og dertil kommer, at man nok er mere tilbøjelig til at indlægge, når det gælder et lille barn på tre år end en voksen på 25, siger hun.
Hvis man er forældre til et barn, som af helbredsmæssige årsager tilhører risikogruppen, råder hun til, at man hurtigst muligt får barnet vaccineret.
Se grafik: H1N1 - risikogrupper i Danmark
- Det, håber jeg, allerede er sket for langt de fleste, siger hun.
- Og hvis barnet trods vaccinen alligevel bliver sygt med pludselig høj feber, skal man ringe til lægen, for barnet vil da blive sat i Tamiflu-behandling.
Raske børn kan man beskytte ved f.eks. at lære dem at vaske hænder hyppigt – og hvis alle forældrene overholder reglen om ikke at sende syge børn i institution, er risikoen for smitte heller ikke så stor. Syge børn skal man hyolde godt øje med, og bliver man usikker på barnets tilstand, hvis barnet f.eks. bliver meget sløvt, bør man kontakte lægen.
Læs også: Danskere H1N1-vaccineres for sent
