Overflødige knive i knæet

Træning og fysioterapi kan være lige så godt som operation, når korsbåndet ryger. Men en samlet udredning af effekten af ortopædkirurgiske operationer lader vente på sig.

Lægerne behøver ikke fare frem med kniven, hver gang en ung dansker har fået sit korsbånd revet over. En ny dansk-svensk undersøgelse viser, at mange operationer kan være overflødige, fordi patienterne har lige så stor gavn af fysioterapi og genoptræning alene.

Undersøgelsen, der er trykt på det ansete tidskrift New England Journal of Medicins hjemmeside, viser, at de fleste unge mellem 18 og 35 år kommer lige så godt til hægterne ved træning alene som ved en kombination af operation og træning.

Korsbåndet er det ledbånd, som hyppigst ødelægges. Ledbåndet stabilliserer knæet, men belastninger såsom fodbold, håndbold, skisport og ishockey medfører tusindvis af overrevne korsbånd hvert år. Nu viser den nye undersøgelse, at knæets funktion ofte kan genvindes i samme omfang, uden at et nyt korsbånd indsættes ved operation.

Kommet sig fint efter to år

Professor Ewa Roos fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har set nærmere på 121 tilfælde, hvor unge aktive, men ikke professionelle idrætsfolk har fået det forreste korsbånd revet over. Gennem lodtrækning har halvdelen fået foretaget operation og genoptræning, mens den anden halvdel kun fik skaden behandlet med genoptræning.

»For hele 60 procent af dem, der ikke blev opereret, gælder det, at de efter to år var kommet sig over skaden lige så godt, som dem, der også fik indsat et nyt korsbånd. Resten blev opereret efterfølgende, blandt andet fordi de psykologisk set følte sig usikre på, om deres knæ var stabilt nok uden et nyt korsbånd. Men en strategi med operation og træning er under alle omstændigheder ikke bedre end træning alene eventuelt efterfulgt af senere operation,« siger Ewa Roos.

Hendes undersøgelse er ét af meget få eksempler på, at nytten af ortopædkirurgiske operationer bliver sammenlignet med andre strategier. Sidste sommer sagde eksperter i ortopædkirurgi og sundhedsøkonomi til Berlingske Tidende, at sundhedsmyndighederne burde vide langt mere om, hvad der kommer ud af de ti milliarder kroner, sundhedsvæsenet årligt bruger på operationer.

Baggrunden var en mistanke om, at antallet af visse ortopædkirurgiske operationer var steget med 50 procent, alene fordi det kan betale sig for sygehusene at øge aktiviteten.

Vil undersøge resultater

Dengang sagde formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), at han ville have kulegravet årsagen til stigningen. Men ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, er sådan en udredning ikke blevet til noget.

»Hvis vi skal vide, om sygehusene opererer alene for at øge aktiviteten, er det nødvendigt med en systematisk opsamling af erfaringer af, hvor meget aktiviteten gavner patienterne. Det er ikke aktiviteten på sygehusene, der er afgørende, men de resultater, patienterne får ud af aktiviteten, Og den side af sagen er slet ikke belyst systematisk,« siger Jakob Kjellberg.

Eksperter i ortopædkirurgi gjorde sidste sommer opmærksom på, at »sygehusene er begyndt at operere mindre udtalte sygdomstilfælde for at skabe den aktivitet, som er afgørende for sygehusenes økonomi«.

Det er ikke lykkedes for Berlingske Tidende at træffe formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.