28. juli 2010, 12:00

Politi og andre myndigheder i EU bruger hele 18 forskellige systemer til at indhente personlige og private oplysninger om borgerne på tværs af landegrænserne i de 27 EU-lande.

Systemerne giver bl.a. politiet i andre EU-lande adgang til danske registre og databaser med f.eks. fingeraftryk og DNA-profiler, ligesom systemerne på tværs af landegrænserne også giver myndighederne adgang at kigge nærmere på borgeres personlige oplysninger såsom telefonsamtaler og bankkonti.

De nye oplysninger om antallet af såkaldte informationsudvekslingssystemer i unionen kommer fra EU-kommissær for indre anliggender Cecilia Malmström. Dermed skaber hun for første gang overblik over de mange muligheder, myndighederne har for at indhente informationer om borgerne i de 27 EU-lande.

De 18 systemer bliver brugt til at bekæmpe terror, international kriminalitet, illegal indvandring og menneskesmugling. De har i en lang række tilfælde været med til at identificere bl.a. mordere og voldtægtsforbrydere.

Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt ser med skepsis på de mange systemer. Han vil derfor bede Cecilia Malmström redegøre for, om det er nødvendigt med så mange.

»Der skal ikke lagres flere informationer om borgerne end nødvendigt,« siger han:

»Jeg er slet ikke tryg ved de mange registre, som EU i dag har oprettet, og hvor politimyndigheder osv. fra alle EUs medlemslande frit kan søge oplysninger om danske borgere.«

Cecilia Malmström siger, at »borgerne bør have ret til at vide, hvilke personoplysninger der lagres og udveksles om dem«, og at hun derfor offentliggør oversigten over de 18 informationsudvekslingssystemer.

Vil se på lov

EU-Kommissionen understreger, at samtlige 18 systemer vil blive evalueret og gennemgået for at sikre, at de ikke bliver misbrugt, og at personfølsomme oplysninger bliver opbevaret korrekt.

Oplysningerne fra Kommissionen kommer samtidig med, at et af de 18 systemer, datalogningsdirektivet, er udsat for voksende politisk kritik herhjemme. Direktivet betyder, at telebranchen er forpligtet til at opbevare kundernes tele- og netkommunikation, så myndighederne kan få adgang til den.

Således er Venstre ifølge it-ordfører Michael Aastrup Jensen »villig til at diskutere« direktivet, som Venstre selv var med til at få indført i 2007.

»Vi er villige til at vurdere, om vi griber det rigtigt an. Men vi er ikke villige til, at direktivet bliver helt afskaffet.«

Ifølge oplysninger fra Justitsministeriet blev der i 2008 registreret det, der svarer til 82.000 oplysninger pr. dansker pga. datalogningsdirektivet. Samme år indhentede politiet informationer fra teleselskaberne i blot 134 tilfælde.