5. marts 2010, 22:30

En mand kollapser i en kokain-forgiftning lige inden for døren i receptionen, og der bliver ydet rutineret og empatisk førstehjælp. Samtidig et par etager højere oppe sidder en håndfuld mænd i opholdsstuen med fælles morgenmad og flag på bordet, for Ole fylder 56 år. Et par af mændene ved bordet har tømmermænd og får et par drillende bemærkninger, en tredje sætter sig til computeren for at tjekke sine Facebook-venner.

Vi er på Mændenes Hjem i Lille Istedgade, og i dag er det selve institutionen, der har fødselsdag og kan markere, at det er 100 år siden, at skolebestyrer Napoleon Bang gav de hjemløse mænd et hjem - også dem der drak, slogedes og stjal.»I gamle dage skelnede man i det sociale arbejde mellem værdigt trængende og uværdigt trængende. Mændenes Hjem har altid været for alle, også dem man kaldte de uværdigt trængende,« som den nuværende forstander genem 17 år, Robert Olsen, udtrykker det.

WEB-TV: Se de hjemløses hus indefra

»For 100 år siden var det unge mænd, der tog ind til København fra landet for at skabe sig en ny tilværelse, men fejlede, der havnede her. Det mønster gentager sig i dag, men nu med østeuropæere med den samme drøm,« siger han.

Mange funktioner

Mændenes Hjem anno 2010 er mange ting. Det er en natcafé, som er et værested, hvor alle - både mænd og kvinder - kan komme ind fra gaden og tale med nogen, måske i campingvognen, bjælkehytten eller sovevognsmiljøet, der er indrettet på stedet for at give lidt hjemløsetryghed. Her kan man få en kop kaffe og et bad, hente sprøjter, kanyler og kondomer. Det er også et herberg med 43 sengepladser, hvor man betaler for et overnatte - 59 kr. pr. nat på et dobbeltværelse og 90 kr. for et eneværelse - og hvor man gennemsnitligt bor i et halvt år. Og så er det bofællesskab med otte eneværelser for primært psykisk syge samt en boenhed med 15 eneværelser - begge disse koster 2.700 kr. om måneden. Det er kun for mænd, men de må gerne have gæster, også overnattende kvinder, og der er ingen krav om, at man skal være stoffri.

Der er knyttet sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, frivillige læger og tandlæger m.m. til stedet, og de arbejder også opsøgende på gaden. Ikke mindst med at få de unge væk fra miljøet.

Flere udlændinge

2010 er af EU udnævnt til et år, hvor der skal gøres en særlig indsats for at bekæmpe fattigdommen i Europa.

»Fattigdommen er her, men den er anderledes. Når jeg ser ned ad Istedgade, ser jeg to store grupper, der ikke var her for 17 år siden. Den ene er østeuropæere, den anden er handlede kvinder, der er tvunget til prostitution. Det afspejler sig også blandt vore brugere, hvor 46 pct. er af anden etnisk herkomst,« siger Robert Olsen.

»Mændenes Hjem betjener området mellem Hovedbanegården og Gasværksvej og mellem Ingerslevsgade og Vesterbrogade. Stort set alle, der kommer her, er stofmisbrugere, for det er et benhårdt stofmisbrugs- og hjemløshedsmiljø med vold og død og selvdestruktion. Og det bliver stadig mere forrået. Da jeg startede her i 90erne, var det heroin, som er sløvende, folk tog. Nu er det kokain, som man bliver hyperaktiv og aggressiv af. Folk er begyndt at smide salmiakspiritus i hovedet på hinanden. Den har man alligevel ved hånden, fordi man bruger den til at forarbejde kokainen med, når man ryger den,« fortsætter Robert Olsen, der konstaterer, at det er bunden af samfundet, han og hans medarbejdere møder på Mændenes Hjem.

Robert Olsen har to ønsker i anledning af 100-års dagen:

»For det første at udviklingen fortsætter med at lave hjemløseinstitutionerne mindre og til gengæld laver flere egnede bofællesskaber og skæve boliger til de hjemløse. Og for det andet ønsker jeg, at Folketinget giver lov til, at vi kan lave fixerum til stofmisbrugerne, så de kan få et mere værdigt liv.«