Torsdag formiddag kan der blive sat et brat og voldsomt punktum for vores utrættelige arbejdshest i rummet.
3. februar 2010, 06:52
Oprindeligt skulle Ørsted-satellitten kun fungere i 14 måneder, og missionen med kortlægning af Jordens magnetfelt er for længst fuldbragt. Men denne vores første nationale satellit fortsatte med at sende brugbare videnskabelige data og er stadig i funktion efter snart 11 år.
Rumeventyret kan dog slutte brat torsdag, når Ørsted passerer faretruende tæt på efterladenskaberne af en udtjent russisk kommunikationssatellit, der for et år siden smadrede ind i en amerikansk Iridium-satellit i det første større rumsammenstød nogensinde.
Sammenstødet spyede satellitrester ud i højere og lavere kredsløb, og en overgang mente man, at den internationale rumstation kunne være truet. Det første offer kan dog vise sig at blive den danske satellit Ørsted.
»Vi har modtaget en advarsel fra amerikanerne om, at resterne af den russiske satellit og Ørsted passerer hinanden inden for en afstand af 400-500 meter, og det er meget lidt i den her sammenhæng,« siger Carsten Jørgensen, direktør for Termas Space Division, som varetager kommunikationen med Ørsted.
Forsinket registrering
Advarslen kom fra NASA, der holder et vågent øje med 20.000 individuelle stykker rumaffald, som suser rundt om jordkloden med 85.000 kilometer i timen. Amerikanerne har beregnet, at resterne af den løbske russiske satellit vil krydse Ørsteds bane torsdag klokken 10.49 dansk tid.
Der kan ikke fra Jorden gøres noget for at ændre på satellittens bane, og det kan næppe arrangeres at sende Bruce Willis op med en atomsprængladning for at blæse spacejunk af vejen:
»Vi kan kun holde øje og holde vejret,« siger Carsten Jørgensen.
Satellitten og rumaffaldet krydser hinanden 700 km over Beauforthavet nord for Alaska og Canada. Det er ikke sandsynligt, at en eventuel kollision vil blive registreret med det samme, hverken som glimt set fra Jorden eller på anden måde. Ørsteds skæbne kendes derfor først flere timer senere:
»Vi har et planlagt kommunikations-pass med satellitten klokken 14. Hvis vi ikke hører fra den, kan vi kun håbe, at der er noget andet i vejen,« siger Carsten Jørgensen, der har arbejdet med Ørsted-satelitten helt fra dens spædeste begyndelse i 1990.
