27. august 2009, 22:36 – opdateret 27. august 2009, 22:45

»I morgen løser vi det radikale problem«.

Det lyder som en replik fra Godfather-filmene, men den er hentet fra Christiansborgs gange i aftes. Og brutaliteten er da også slående.

Her til formiddag vil Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) fremlægge deres fælles skatteudspil. De to partilederes fælles mål er at eliminere usikkerheden om skattepolitikken frem mod næste valg. Netop skattepolitik er et af de områder, der kan afgøre folketingsvalg, og derfor er det et penibelt politiske emne. Ligesom udlændingepolitikken.

Det stadig tættere S-SF-samarbejde hviler netop på denne erkendelse. Metoden handler helt lavpraktisk om at finde de områder, hvor de er enige og så bøje enderne så langt, man kan, der hvor de er langt fra hinanden. Det har gjort ondt. Ikke mindst på SFerne, der har slugt flere kameler end samtlige folkesocialister før dem.

Og det skal ikke være forgæves. Derfor er de Radikale og Margrethe Vestager i stigende grad kommet i unåde hos S og SF. Med det ene udspil efter det andet markerer de Radikale sig på måder, som gør det muligt for VKO at så tvivl om, hvad en ny S-ledet regering vil på vitale områder. Det har venstrefløjen allerede tabt tre valg på, og nu skal det være slut.

Thorning og Søvndal har klart sagt, at dét, de to store partier bliver enige om, også er det, der gælder, hvis de får flertallet efter et valg. Men de Radikale husker de glade 90ere: Her forhandlede man sig til løsningerne.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, fremlagde i sidste uge sit eget partis skatteudspil, der fik både S og SF til at vånde sig, men partiet satser på, at S og SF er så forhippede på at komme i regering, at de nok skal give indrømmelser, hvis der skal forhandles regeringsgrundlag efter næste valg.

Men S og SF mener, at Vestager overspiller sine kort. Derfor er analysen hos Thorning og Søvndal, at den eneste måde, man kan løse »det radikale problem« på, er ved at slå benhårdt til. I dag vil Thorning derfor efter alt at dømme slukke de Radikales drømme, om at genoplive dengang det lille parti logrede med Socialdemokratiet.

Vestager vil få at vide fra det fælles S-SF-pressemøde, at der ikke bliver forhandlinger om noget som helst på udlændingeområdet, og skatteaftalen mellem S og SF ligger også fast. Budskabet er et ultimatum: R kan støtte en S-ledet regering, eller partiet kan vælte den og bringe VKO til magten – eller få et hurtigt nyvalg. Godt nok kan en regering sidde, hvis den bare ikke har et flertal imod sig, men på et centralt valgløfte som skattepolitikken, kan S og SF ikke holde til at komme i mindretal, fordi de Radikale ikke vil bære reformen igennem.

For S og SF er risikoen, at R ikke kommer med i en regering, som dermed kan blive for rød og uspiselig for midtervælgerne.

Thorning og Søvndal spiller højt spil og satser på, at Vestager er låst. Faktum er i alle tilfælde, at hendes manøvrerum skrumper ind.