Helt nye planter, der kan give et højt udbytte trods ringe vækstbetingelser, kan blive vejen til flere fødevarer og bedre biobrændsel. Det mener et dansk ledet internationalt forskerhold, der har modtaget 25 mio. kr. til oprettelsen af et center for udvikling af nye såkaldt proaktive planter.
26. april 2008, 22:30
Nye, hårdføre og højtydende planter kan blive en del af svaret på en af tidens største globale udfordringer: den stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer og biologisk brændsel til bilerne.
Det mener professor Birger Lindberg Møller fra Biovidenskabeligt Fakultet under Købehavn Universitet. Han skal lede et internationalt center for udvikling af nye såkaldt proaktive planter, og han har modtaget 25 millioner kroner fra Villum Kann Rasmussen Fonden til arbejdet, der i første omgang skal løbe over de næste fem år.
Centret etableres på et tidspunkt, hvor efterspørgslen på afgrøder, der kan give brød på bordet og biobrændsel i bilernes tanke, har presset fødevarekriserne så kraftigt i vejret, at det har udløst demonstrationer i en lang række lande.
Den øgede efterspørgsel på planteafgrøder falder oven i købet sammen med, at der også er rift om jorden til andet end landbrug.
Byudvikling, infrastruktur og ønsket om at bevare arealer som naturområder begrænser mulighederne for at så flere arealer til med landbrugsafgrøder.
»Det er derfor vigtigt at der udvikles planter, som giver større udbytte per arealenhed, end vi kender i dag, og samtidig planter, der kan dyrkes på arealer, der i dag ikke udnyttes. Det kræver, at vi udvikler planter, der kan tåle saltholdig jord, lange tørkeperioder eller store temperaturudsving. Det kan ske ved, at vi forædler planterne efter den naturlige variation, der er mellem enkeltplanter eller ved at blokere eller indsætte gener gennem molekylær forædling,« siger Birger Lindberg Møller.
Sidstnævnte metode, genmanipulation, er ifølge flere internationale medier blevet mindre tabubelagt i lyset af det stærkt stigende behov for afgrøder til fødevarer, brændsel og andre produkter. Men miljøorganisationen Greenpeace mener fortsat, at gensplejsning er et vildspor.
»Nu har man kendt teknologien i 35 år. og der er stadig ikke kommet noget godt ud af den. I USA er der udsat 11.000 forskellige forsøgsplanter, men stort set ingen af dem har bidraget til at give et højere udbytte. Dertil kommer den risiko, at gensplejsede planter i sidste ende kan bidrage til at forringe fødevaresikkerheden, fordi de udkonkurrerer planter, der har en rigere arvemasse, der er vigtig for udvikling af nye afgrøder,« siger GMO-talsmand i Greenpeace, Dan Belusa.
Men forskningsprofessor ved Institut for Genetik og Bioteknologi på Forskningscenter Flakkebjerg Preben Bach Holm er enig med Birger Lindberg Møller i, at gensplejsning er et vigtigt værktøj i kampen for at imødekomme den stigende efterspørgsel på planteafgrøder.
»Alle seriøse undersøgelser viser, at disse afgrøder (genmodificerede afgrøder, red.) har gavnet både miljøet og livsvilkårene for millioner af mennesker. Er det ikke på tide, at EU og Danmark får luget ud i skrækscenarierne og berøringsangsten og erkender, at der her er en teknologi, der vil kunne yde et væsentligt bidrag til at løse de problemer, vi står overfor?« skriver Preben Bach Holm på hjemmesiden planteforskning.dk.
