Danske mænd har nu i et år kunnet melde sig som ikke-anonyme sæddonorer. Og der tegner sig et billede af en ny donor-type. Det er barnløse i 30erne, der har behov for at reproducere sig selv.
5. oktober 2007, 22:05
Et nyt etisk dilemma kommer nu på bordet i den følsomme diskussion om sæddonation og kunstig insemination. Sidste efterår blev det muligt at give sæd uden at være anonym. De første 30 ikke-anonyme donorer er nu på vej, og det betyder, at deres børn kan kontakte dem, når de er fyldt 18 år. Der tegner sig et billede, der får direktør i sædbanken Cryos, Ole Schou, til at opfordre til etisk omtanke.
»Mens en typisk donor er 23-25 år, er den ikke-anonyme donor ældre. De har ofte ikke selv fået børn, og det er undertiden egoistiske motiver, der ligger bag donationen. Det er simpelthen et ønske om at sætte et fingeraftryk, fordi de ikke har kunnet reproducere sig selv. Det siger de klart og tydeligt,« siger Ole Schou.
Interessen for at kunne identificere sæddonoren er stigende, efter at enlige og lesbiske den 1. januar fik mulighed for at blive insemineret. Men hvem inviterer man som kvinde dermed indenfor i sit fremtidige liv? Det er et etisk spørgsmål, som man bør stille sig hér i begyndelsesfasen, mener direktør Ole Schou.
»Hvis man vælger sådan en donor og senere kontakter ham, kan der komme en person ind i deres liv, som har nogle uventede forventninger. Det skal man – også politikerne, når de laver lovgivning – overveje nøje,« siger Ole Schou.
Formanden for Etisk Råd, Ole Hartling, har over de seneste år oplevet en ændring i sin egen holdning til ikke-anonyme sæddonorer. Han mener, at visse familietyper kan ønske kontakt til sæddonoren, og at det derfor også bør være en valgmulighed i Danmark.
Men han giver Ole Schou ret i, at de ikke-anonyme donorer kan være en hidtil ukendt type:
»Man kan kun gisne om årsagen, men mennesker vil jo gerne reproducere sig. Enkelte har så ikke fundet mulighed for det på anden måde,« siger han.
Der er 250-300 sæddonorer i Danmark.
