4. januar 2008, 20:17 – opdateret 4. januar 2008, 21:35

Danmark bør investere milliarder af kroner for at undgå, at trafikken på veje og baner sander fuldstændigt til i de næste godt 20 år. Og der skal afsættes langt flere penge til operation fremkommelighed end i dag.

Det anbefaler regeringens Infrastrukturkommission, der på torsdag fremlægger en stor rapport om, hvordan vi sikrer, at transporttiden mellem hjem og arbejde ikke fordobles, når vejtrafikken vokser med 70 pct. frem mod 2030, samt hvordan vi forhindrer, at håndværkere, hjemmehjælpere og andre ansatte på hjul sidder fast i trafikpropper til skade for vækst og velfærd.

Ifølge rapporten vil et overordnet budskab være, at nye veje og baner skal anlægges dér, hvor behovet er størst. Det vil sige i hovedstadsområdet og i Østjylland.

På Sjælland bør der bygges nye veje og baner rundt om – og på tværs af hovedstaden. F.eks. en østgående ringvej i København via en havnetunnel, en ny Ring 5 mellem Helsingør og Køge via Hillerød og Roskilde samt en ringbane i Ring 3-korridoren.

Desuden bør eksisterende motor- og motorringveje udbygges. Og kommissionen anbefaler også kapacitetsudvidelser på S-banen samt jernbanen mellem København og Ringsted. En hurtig, effektiv og pålidelig togdrift skal få flere bilister til at skifte til kollektiv trafik. Derfor peges der også på behovet for store pendlerparkeringspladser ved større stationer.

På Fyn og i Jylland bør motorvejen udbygges fra Odense til Århus. Alternativt kan der bygges en helt ny motorvej fra Kolding til Støvring syd for Aalborg via Viborg. Samtidig er der behov for ekstra vejkapacitet over Vejle Fjord samt en tredje Lillebæltsforbindelse.

Århus og omegn er på vej til at blive en storbyregion, der vil opleve et trafikpres som i hovedstadsområdet. Derfor anbefaler kommissionen en trafikal helhedsplan og en letbane i Århus by. Derimod er en Kattegatbro ikke på listen over aktuelle trafikprojekter.

Kommissionen anbefaler også forbedringer af forbindelsesvejene fra landets yderområder til det overordnede vejnet. En højhastighedsjernbane mellem København og Aalborg samt en tredje Limfjordsforbindelse bør også undersøges og indgå i prioriteringerne.

Intelligente løsninger
Ud over nye veje, broer og jernbaner peger kommissionen på »intelligente trafikløsninger« som elektronisk kømelding, variable fartgrænser, myldretidskørsel i nødspor på motorveje samt »vendbare vognbaner«, så der f.eks. på en sekssporet vej reserveres fire vognbaner for trafikken i den aktuelle myldretidsretning og to for trafikken i den modsatte retning.

Den slags teknologiske løsninger forøger vejenes kapacitet med fem-ti pct. og kan forbedre færdselssikkerheden; antallet af trafikuheld kan reduceres med 25-30 pct.

Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører vil et samlet investeringsbehov løbe op i 200 mia. kr. frem til 2030. Infrastrukturkommissionen har ikke et bud på det regnestykke. Det har medlemmerne ikke mandat til, da prioritering er en opgave for trafikpolitikerne og Folketinget.

Men kommissionen kommer dog med det klare råd, at Folketinget først prioriterer de projekter, der giver det største samfundsøkonomiske afkast, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Altså et vink med en vognstang om, at det bør være slut med, at »genstridige« politikere kan lade sig tale til »fornuft« ved hjælp af en ny vej til valgkredsen. Eller at en landsdel skal tilgodeses, hvis en anden landsdel får et tiltrængt stykke vej, bro eller bane.

Først i løbet af sensommeren får danskerne svar på, om politikerne vil følge opfordringen og koncentrere investeringerne dér, hvor behovet er størst. Til den tid skal der fremlægges en langsigtet trafikinvesteringsplan, som skal afløse den nuværende trafikplan, der udløber i 2012.

Folketinget skal også beslutte, om den nuværende bevilling til nyanlæg på to mia. kr. årligt skal øges. Om der kan skaffes engangsindtægter fra salg af statslige selskaber som DSB. Eller om private investorer skal på banen, så trafikanterne eventuelt må betale vejafgifter.

Med Infrastrukturkommissionens nye rapport holder politikerne og trafikken nu ved en skillevej. Og endnu er det åbent spørgsmål, hvilken vej de vælger. Og hvornår vi begynder at køre.