Regeringen klar med sanktioner mod kommuner, der hæver skatten ud over det aftalte. V-ordfører mistænker visse kommuner for at sprænge budgetterne med vilje.
16. oktober 2009, 11:36
Selv om kommunerne har aftalt at holde de samlede skattestigninger på højst 500 millioner kroner, vil skatteopkrævningen ifølge de kommunale budgetter stige med næsten det dobbelte. Det endelige tal ventes i løbet af i dag, når Indenrigs- og Socialministeriet har modtaget og optalt kommunernes budgetter.
En overskridelse på forventeligt 300-400 millioner kroner synes ikke stort i forhold til kommunernes samlede økonomi, men ifølge Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, vil overskridelsen udløse sanktioner.
Sanktionerne betyder, at staten i det første år inddrager 75 procent af det beløb, som kommunerne opkræver ud over det aftalte. Året efter inddrages 50 procent. Derudover inddrages det resterende beløb gennem nedsættelse af bloktilskuddet til kommunerne. Samlet betyder sanktionerne, at kommunerne både straffer de enkelte kommuner, der hæver skatten ud over det aftalte og samtidig straffer kommunerne kollektivt gennem nedsættelsen af bloktilskuddet. Formålet med den kollektive afstraffelse er at presse kommuner med overskud i kassen til at nedsætte skatten som hjælp til kommuner, der dårligt kan undgå skattestigninger.
Erling Bonnesen siger, at regeringen har været lydhør for ønskerne om at give plads til skattelettelser til de mest trængte kommuner. Men han mistænker specielt visse socialdemokratiske kommuner for at sætte skatten op af rent politiske grunde, for at hindre, at regeringens aftale skulle komme i hus. Erling Bonnesen vil dog ikke sætte navn på de pågældende kommuner.
- Vi har i år Danmarks suverænt største kommunale budgetter. De har aldrig været større, heller ikke når man justerer for løn- og prisudvikling og ændringer i befolkningssammensætningen. Vi har leveret varen til kommunerne. Derfor vil der uden tvivl blive sanktioneret efter reglerne, siger Erling Bonnesen.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, siger til Jyllands-Posten, at problemet med at holde den samlede skattestigning inden for de aftalte 500 millioner kroner måske især skyldes, at ingen kommuner sætter skatten ned.
Han mener, at aftalen mellem kommuner og stat må ændres, så det bliver mere attraktivt for kommuner med luft i økonomien at sænke skatten.
