Regeringen og Socialdemokraterne har indledt en intens kamp om, hvem der er bedst til at bringe dansk økonomi på fode igen. Der mangler 31 milliarder kroner på de offentlige finanser, men politikerne vil gå hver sin vej for at lukke hullet i statens budget.
25. februar 2010, 22:30
Det står skidt til med dansk økonomi. Så meget er politikerne på Christiansborg enige om. Men hvor regeringen i går løftede sløret for sit konvergensprogram og lagde op til, at Danmark skal spare sig ud af krisen, mener Socialdemokraterne fortsat, at et økonomisk opsving skal hjælpes på vej.
Regeringen og oppositionen har indledt en intens kamp om, hvem der er bedst til at få dansk økonomi på fode igen. Som regnestykket ser ud nu, mangler der 31 millarder kroner på de offentlige finanser, og de 24 af dem skal efter alt at dømme være fundet inden 2013 for at opfylde EUs konvergenskrav.
»Vi kan formentlig løse halvdelen af den udfordring ved at holde de offentlige udgifter i ro,« lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i går præsenterede regeringens konvergensprogram i Finansministeriets Rentekammersal.
Han vil først komme med et præcist bud på, hvordan de resterende milliarder skal findes, når regeringen begynder den økonomiske genopretning i 2011.
Ingen gratis omgang
Anderledes klar tale var der fra regeringens kassemester, når det gælder oppositionens krisepolitik.
»Det er nu slut med gratis omgange og ufinansierede overbud fra oppositionens side. Oppositionens politik vil skulle indrettes under de her kendsgerninger, ligesom regeringens politik skal gøre det. Derfor vil der nu være et klart politisk valg,« sagde Claus Hjort Frederiksen.
Et klart valg, som Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) også havde behov for at betone. Inden for nærmeste fremtid vil de fremlægge deres bud på en samlet økonomisk plan, som også lever op til EUs konvergenskrav. Men det bliver uden regeringens nul-vækst i kommunerne, der ifølge SF-formand Villy Søvndal vil føre til store nedskæringer i velfærden.
»Regeringen risikerer at kvæle et spirende opsving. Vi kommer til at betale i form af højere arbejdsløshed og dårligere offentlig velfærd. Derved synes jeg, dagen i dag er historisk, fordi det bliver klart, at der er et meget tydeligt alternativ i dansk politik,« sagde SFs formand.
Oppositionen mener, det er uansvarligt, at regeringen allerede vil træde på bremsen fra 2011.
Glemmer de ledige
»Vi vil lægge et program frem, som tager beskæftigelsessituationen alvorligt. Vi har stadig en situation, hvor vi får flere ledige til næste år, så det er forkert, at regeringen ikke stadig har et stærkt ekspansivt element i 2011. Samtidig vil der også indgå andre tiltag i sådan en plan. Det vil ikke kun være ekspansiv finanspolitik og fremrykning af offentlige investeringer. Der kommer også et tidspunkt, hvor væksten skal være selvbærende,« sagde S-formand Helle Thorning-Schmidt.
Ifølge Helle Thorning-Schmidt tager regeringen ikke højde for, at udgifterne til et stigende antal ledige er det som »boner hårdets ud på underskuddet« på statens budget.
»Regeringen har ført en forfejlet krisepolitik. Kombineret med, at man har givet ufinansierede skattelettelser, som har bombet store huller i de offentlige kasser, betyder det, at vi nu står i en meget vanskelig situation.«
Ingen reformvej
Regeringen mener derimod, at den offentlige sektor vil blive langt hårdere ramt ved at fastholde den ekspansive finanspolitik.
»Hvis man fortsætter med at gældsætte landet, er dem, der kommer til at betale prisen, de svageste i samfundet, for det vil være velfærden, der bliver ramt. Jo mere man gældsætter sig, des mere skal vi skære på et senere tidspunkt,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Hverken regeringen eller Socialdemokraterne vil røre ved efterløn eller dagpenge for at genoprette økonomien, og det ærgrer den radikale formand Margrethe Vestager.
»Nul-vækst er bare et andet ord for besparelser i den offentlige sektor. Det er en dårlig idé, og det ville klæde regeringen, om den åbent sagde, at den har valgt en besparelsesvej, der kommer til at gå ud over børnene, folkeskolen og omsorgen for de ældre. Her tror vi langt mere på reformvejen,« siger hun.

































