2. juni 2009, 20:45 – opdateret 2. juni 2009, 22:22

Det var året, hvor Danmark med stor selvsikkerhed sagde nej til Maastricht-traktaten og ja til europamesterskabet i fodbold. Mindre kendt er det nok, at 1992 også var et historisk år for naturbeskyttelsen. I naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft det år, står der højt og tydeligt i paragraf 3, en hjørnesten i dansk naturbeskyttelse, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søer, heder, moser, enge og overdrev over en bestemt størrelse.

Baggrunden for loven var ønsket om at bevare biologisk mangfoldighed og en landskabelig variation. Samtidig var loven en reaktion på den tilbagegang i naturen, som allerede dengang var et tema.

Men i dag, 18 år efter at loven trådte i kraft, er det højst tvivlsomt, hvor stærkt et våben loven har været i kampen for at sikre landskabets naturområder. Det store overblik findes simpelthen ikke. Amterne og siden kommunerne har registreret 400.000 hektar beskyttet natur landet over. Men det er ikke ensbetydende med, at kommunernes biologer har været ude i landskabet og se efter, om engene, moserne og de andre beskyttede områder faktisk stadig er der og hvis de er der, om de så stadig har den samme kvalitet. Men noget tyder på, at loven ikke har været uden huller.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fastslår på baggrund af en lang række meldinger fra lokale kilder, at en del af den beskyttede natur kun findes på papiret. I virkelighedens verden kan den være pløjet op, lovligt eller ulovligt.

Dertil kommer, at mange af de områder, som stadig findes både på papiret og ude i virkeligheden, ser ud til at have en ringere kvalitet, end dengang, de blev registreret af amterne. Flere undersøgelser peger i den retning.

Uddøde plantearter
En af dem er fra det tidligere Fyns Amt, der i en unik gennemgang af fynske moser udmålte en massiv tilbagegang i deres naturkvalitet. Ifølge undersøgelsen er antallet af moser med sjældne planter faldet fra 188 til 57 fra før 1980 til i dag. Samtidig er 21 plantearter uddøde, mens 15 kun findes i en eller to moser.

Skaden skyldes hovedsagelig afvanding af moserne og en overbelastning med næringsstoffer, der har favoriseret brændenælder og tagrør på bekostning af artsrigdommen. Oven i den fynske dokumentation kommer en undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI, der også dokumenterer en forarmelse af §3-beskyttede naturområder.

Men som det gælder for antallet af naturområder, er der heller ikke et opdateret overblik over, hvordan det går med kvaliteten af dem. Danmarks Miljøundersøgelser overvåger ganske vist for Miljøministeriet, hvordan det går med naturkvaliteten i de ca. otte pct. af landet, der er omfattet af direktiver fra EU, de såkaldte Natura 2000-områder. Men for de §3-beskyttede områder, der ligger uden for Natura 2000-områderne, er der ikke krav om, at kommunerne skal overvåge kvaliteten.

Regeringen foreslår i udspillet Grøn Vækst en forbedret naturpleje af ca. 40.000 hektar enge, heder, moser og overdrev uden for Natura 2000-områderne. Men oppositionen finder regeringens udspil så svagt, at den har forladt forhandlingerne om det.