3. august 2009, 20:38 – opdateret 3. august 2009, 22:30

Læren om kemiske processer, naturens love og vigtige hovedstæder har fået en lidt mere fremtrædende plads i befolkningens øjne end tidligere. I en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske Tidende om folkeskolens vigtigste opgaver, prioriterer danskerne naturfagene højere end i en tilsvarende undersøgelse i 2005.

Læsning og skrivning, matematik og engelsk vurderes - i nævnte rækkefølge - som de væsentligste faglige områder i folkeskolen, når man spørger danskerne. Men naturfagene (natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi) er rykket længere op på hitlisten over de fem højest prioriterede opgaver i folkeskolen. Fem procent mener, at naturfag har tredje prioritet blandt folkeskolens vigtigste opgaver, viser undersøgelsen, mens syv procent svarer fjerde prioritet, og otte procent svarer femte prioritet. Ved den tilsvarende undersøgelse i 2005 var der under fem procent, der mente, at naturfag var en af de fem vigtigste opgaver i folkeskolen.

Haarder glad for styrkelse
Fremgangen glæder undervisningsminister Bertel Haarder (V), der netop i dag åbner sit traditionsrige »topmøde« om uddannelse – Sorø-mødet, som i år har fokus på natur, teknik og sundhed.

»Hvis man ser på de naturfaglige fag og matematik under ét, står fagene stærkt. Matematik er jo vejen til naturvidenskaberne. Jeg tror næsten, at jeg ville have svaret det samme som befolkningen, så jeg har ikke noget at beklage mig over. Det viser bare, at der er folkelig opbakning til vores bestræbelser på at styrke naturfagene,« siger Bertel Haarder.

Regeringen har i de senere år vedtaget en handlingsplan for naturfag og sikret midler til investeringer i naturfagslokaler i folkeskolerne. Men Haarder tror ikke selv, at det er de konkrete politiske tiltag, der har fået befolkningen til i højere grad at værdsætte, at børn og unge lærer fysik og biologi.

»Jeg har ingen illusioner om, at der er de forskellige foranstaltninger, vi har fået gennemført, der har øget interessen for naturfag. Jeg tror mere, at det er debatten om naturfag,« siger Bertel Haarder.

Naturfag stadig klemt
I folkeskolen kniber det stadig med at få kompetente lærere i naturfagene. I natur/teknik underviser næsten hver anden lærer uden at have linjefag eller tilsvarende kompetencer. Gymnasiereformen har ikke medført en betydelig styrkelse af naturfag, og på de naturfaglige videregående uddannelser er der ikke nok ansøgere.

Derfor mener uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen fra Dansk Industri, at det er på høje tid med større opmærksomhed om naturfag i folkeskolen.

»Det er da positivt, hvis naturfagene er kravlet lidt højere op på listen, men der er også behov for opmærksomhed på lige netop de fag, for de har det stadig svært i folkeskolen. Der mangler en faglig progression i naturfagene fra 1. til 9. klasse, og skolerne skal i højere grad inddrage naturvidenskab i andre fag, så naturvidenskaben i højere grad leges ind, frem for at blive oplevet som et tungt og svært pensum af eleverne i 8. og 9. klasse,« siger han.