Næsten hver anden pige synes, at hun er for tyk

Danske teenagepiger går mere på slankekure end unge i mange andre lande. »Deres krops- opfattelse er helt forkert,« siger professor i folkesundhed.

Ifølge WHO-rapport er det åbenbart er en del af teenagepigers livsstil at ville tabe sig.
Ifølge WHO-rapport er det åbenbart er en del af teenagepigers livsstil at ville tabe sig.
Omkring hver tiende teenagepige er for tyk og bør se at komme af med de overflødige kilo. For hvalpefedt forsvinder ifølge professor Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet ikke af sig selv, men bliver siddende livet ud. Men over fire gange så mange – 44 pct. af danske piger på 15 år – synes, at de er for tykke.

Og det er et rystende billede af pigernes selvopfattelse, mener Bjørn Holstein, der leder forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, som leverer resultaterne af de danske interviews til WHOs store rapport om de 11–, 13– og 15–åriges trivsel i 41 industrialiserede lande.

»Næsten halvdelen af pigerne på 15 år år synes selv, at de ser for tykke ud. Også selv om de er helt normale eller for tynde. Det er forfærdeligt og en hysterisk reaktion på tidens kvindeideal,« siger Bjørn Holstein.

Han er overbevist om, at pigerne svarer fra hjertet.

»Det er ikke noget, de bare finder på. De tager spørgeskemaerne meget alvorligt.«

Snak herfra og til månen
Psykiater og lektor Birgit Petersson genkender de høje tal fra egne undersøgelser.

»Det er helt normalt at være utilfreds med sig selv og sit ydre i puberteten. Men hvis de unge går på slankekur i stedet for at glæde sig over, at deres krop ændrer sig, kan det ødelægge deres helbred resten af livet.«

Birgit Petersson mener, at man kan snakke »herfra og til månen« om at være glad for sin krop, som den er:

»Men når idealbillederne ikke ændrer sig, så sker der ikke noget,« siger Birgit Petersson.

De danske teenagepiger føler sig tykkere end gennemsnittet af jævnaldrende piger i 41 lande. I lande som Tyskland, Østrig, Spanien og Norge føler flere 15-årige piger sig tykkere end de danske, mens piger i f.eks. Italien, Kroatien og Tyrkiet føler sig tykke i mindre grad end herhjemme.

Også drenge føler sig for tykke. Men i mindre grad.

»Som hovedregel synes drenge, at det ser helt rigtigt ud, hvis man er større end gennemsnittet. Drenge synes som regel, at de ser rigtige ud og er gode til alt, mens piger synes, at de ser forkerte ud. Det er en meget markant kønsforskel,« siger Bjørn Holstein.

Interviewene til WHO bliver lavet med fire års mellemrum, og i de tre foregående undersøgelser har tallene ikke ændret sig meget.

»Det er meget mærkeligt. I de første år havde vi en voldsom tilvækst i antallet af overvægtige, mens kurven nu heldigvis er fladet ud. Men antallet af piger, der føler sig for tykke, har ikke ændret sig, hvilket beviser, at kropsopfattelse og kropsvægt er to begreber, som bevæger sig uafhængigt af hinanden. Lidt det samme som når kriminaliteten falder, men at befolkningen føler, at det er blevet farligere at gå på gaden,« siger Bjørn Holstein.

Han mener, at det både i hjemmet og i skolen er en pædagogisk opgave at tale med pigerne, men han erkender, at det er kompliceret, da mange mødre har samme forhold til deres krop som deres døtre.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.