8. april 2009, 19:20 – opdateret 8. april 2009, 21:47

Han har taget sin tørn, taget sine slagsmål og domineret både Venstre og regeringen i et lille årti, men i stedet for at forlade skuden sammen med Anders Fogh Rasmussen, har Claus Hjort Frederiksen valgt at tage endnu et skridt op ad rangstigen som landets ny finansminister.

Og selvom der er en ny chef og en ny generation af unge Venstre-løver, der står klar til at tage over, så er manden, der var en af de absolutte hovedarkitekter bag Fogh-regeringens værdikamp og politiske linje, så er han hverken færdig med at tænke store tanke eller lægge store planer.

En række samfundsomvæltende opgør er vundet, men nye venter, og Claus Hjort Frederiksen blæser nu bl.a. til kamp mod den »socialistiske« standardtænkning, der dominerer den offentlige service.

»Vi oplevede op gennem 60erne, 70erne og 80erne, at man udbyggede velfærdsstaten. Man fandt løsninger på børnepasningen, man fandt løsninger på sundhedsområdet, man fandt løsninger på skoleområdet osv., men det var standardløsninger. Den moderne, liberale opgave bliver – under respekt for de fælles velfærdsgoder, vi har fået – at give det enkelte menneske og den enkelte familie størst mulig selvbestemmelsesret på de områder,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Og han er fortrøstningsfuld.

Når han ser tilbage på de seneste otte år, er meget forandret, mener han.

»Mange af de ting, der dengang var mærkelige, er jo helt naturlige i dag. Vi gjorde op med meget af den politiske korrekthed, vi lavede udlændingepolitikken om, vi har været meget mere udfarende på udenrigsområdet og vedkendt os, at vi i Danmark også har et medansvar for verden, hvor man før sad og puttede sig lidt. Perioden har været præget af, at vi har sat dagsordenen, mens Socialdemokraterne har halset efter,« siger han:

»Når vi har sagt skattestop, har de – i hvert fald officielt – sluttet sig til. Inden for retspolitikken er selv SF kommet med på vognen. På alle de værdipolitiske områder har Socialdemokraterne jo skiftet politik. Og værdikampen har forplantet sig i hele samfundet. F.eks. kan man i dag ikke fratage folk retten til at vælge, hvorfra de vil have deres offentlige ydelser. På mange områder er værdikampen lykkedes, men den fortsætter ufortrødent.«

Som nævnt er en mere fleksibel og individualiseret offentlig service ifølge finansministeren et oplagt sted at tage fat.

Liberal velfærdsløsning
Et tænkt eksempel på en mere moderne, liberal velfærdsløsning kunne være, at forældre med skiftende arbejdstider kun betalte for at sende deres børn i daginstitution i de dagtimer, de havde behov for det, og i stedet fik de overskydende kroner »i hånden« til at betale for privat børnepasning om aftenen, men tankegangen kan udbredes og tilpasses alle dele af den offentlige service.

»Vi kan nu vælge dagsinstitutioner, skoler og plejehjem frit, og en pensionist kan vælge at få sin mad fra kommunen eller fra en privat, og det er begyndelsen på den moderne velfærdsstat, men det er også dèr, der i mange år fremover vil stå en kamp. Når man ser på SF, der nu er toneangivende i oppositionen, så spiller de ikke en melodi, der handler om frihed og frit valg. De har den gamle, socialistiske opfattelse, at der skal være ét tilbud til folk, og det vil være dèr, den ny værdikamp kommer til at stå,« siger han:

»Det er sådan noget, vi skal kunne, og vi skal kunne det på mange områder. Familierne skal kunne indrette sig, som de selv vil. I hele opfattelsen af, hvad det enkelte menneske skal bestemme, og hvad samfundet skal bestemme, adskiller Venstre sig klart fra oppositionen. Vi har fået flyttet hegnspælene ganske gevaldigt på det område, og Socialdemokraterne kan ikke finde deres egne ben, men der er stadig en opgave.«

Han mener, at resultaterne taler for sig selv: »Vi kan se på sundhedsområdet, at ved at give mennesker valgfrihed, har vi øget aktiviteten, fordi både det offentlige og det private system har oppet sig. Og i de kommuner, hvor man har givet de ældre mulighed for at vælge mellem kommunal og privat leverance af mad, er tilfredsheden steget i begge grupper. Dem der vælger det nye bliver glade, og dem der bliver i det gamle kan glæde sig over, at niveauet bliver hævet.«

Claus Hjort Frederiksen tror ikke, at venstrefløjen vil være i stand til at modarbejde udviklingen af en mere liberal og frihedsorienteret velfærdsstat.

»Mennesker kræver i dag meget mere. De forlanger indflydelse på egen situation og et større råderum. Før var man kisteglade for den tryghed, det gav med en udvidet velfærdsstat, men inden for velfærdsstatens rammer, tror jeg ikke, at folk er tilfredse med standardløsninger.«