26. januar 2009, 08:55

Det var egentlig et tilfælde, at det blev en kristen efterskole, Belal Kholmi kom til at gå på. Men Løgumkloster Efterskole, der er oprettet af Luthersk Missionsforening, var den nærmeste med ledige pladser, da Belal skulle vælge skole for tre et halvt år siden.

Den unge muslim, der nu er 19 år, flygtede fra Afghanistan til Danmark i foråret 2002 med sin familie og kom til at bo i Kolding, hvor han gik i folkeskole.

Men efter et par år besluttede han selv, at han ville på efterskole.

- Jeg kendte én, der gik på efterskole, og jeg syntes det lød som om man virkelig lærte noget der, siger Belal, der ikke er bange for at bruge store ord om sit efterskoleophold, der kom til at strække sig over tre år.

- Det har betydet alt for mig. Jeg lærte at tale dansk, jeg fik danske venner, som jeg stadig ser, og jeg lærte, hvordan man opfører sig i Danmark. Det var første gang, jeg var væk fra mine forældre, men jeg faldt til med det samme og jeg blev mere selvstændig. Jeg kom på Integrationslinien, hvor man får særlig støtte nogle timer om ugen, hvor der undervises i dansk som andetsprog, dansk kultur, dansk historie og demokrati og hvordan samfundet fungerer. De fleste andre på Integrationslinien var kristne nydanskere, men der var også nogle med andre religioner. Det første år var jeg den eneste muslim, men der kom et par stykker til de følgende år, fortæller Belal.

Har lært en masse om kristendommen
Der bliver taget særlige hensyn til de muslimske elever under ramadanen. De kan frit praktisere deres religion og de kan selv vælge, om de vil deltage i skolens gudstjenester og lovsangsaftener.

- Jeg valgte at være med for fællesskabets skyld. Jeg kendte faktisk ingen kristne danskere, før jeg kom på Løgumkloster, men jeg fik lært en masse om kristendommen og fik stor respekt for den. Der var ingen, der prøvede at omvende mig, og jeg er og bliver muslim, fastslår Belal.

Han tror, at mange muslimske forældre vil være tilbageholdende med at sende deres døtre på efterskole.

- Men sådan som jeg oplevede det, er der ikke noget at være nervøs for. Hvis man tror, det er meget løssluppent på en efterskole, bliver man skuffet. Vi festede, men ingen drømte om at drikke alkohol, alle opførste sig ordentligt og vi havde det sjovt alligevel, siger han.

Integrationslinje hjælper eleverne
De tre år på Løgumkloster Efterskole betød, at Belal Kholmi efter kun godt seks år i Danmark blev optaget på gymnasiet, hvor han nu går i 1. G sproglig med samfundsfag og engelsk.

- Jeg havde i første omgang valgt matematik og naturvidenskab, men jeg tror at man i fremtiden kommer til at bruge engelsk meget mere end nu og jeg vil gerne arbejde med international handel, slutter Belal Kholmi.

Han og andre elever fra Integrationslinien er omfattet ef en mentorordning, hvor de bliver fulgt af skolevejleder Lars Birkmose det første halve år på en ungdomsuddannelse.

- Ideelt går man tre år på Integrationslinien, og så er man parat til at fortsætte på gymnasiet eller handelsskolen, også selv om man som Belal har været på flugt i tre-fire år og kun har haft sporadisk skolegang, inden man kommer til Danmark, siger Lars Birkmose, der arrangerer ekstra praktikophold for eleverne på Integrationslinien, mens de er på Løgumkloster Efterskole.

- Og man må ikke glemme, at mødet med de nye danskere også er en berigelse for vore andre elever, slutter Lars Birkmose.