Handelsgymnasier er bedre til at bryde den sociale arv end almindelige gymnasier. To ud af tre elever på handelsgymnasierne kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har videregående uddannelser.
22. juni 2008, 22:30
Handelsgymnasier er langt bedre til at bryde den sociale arv end almindelige gymnasier, fremgår det af en ny undersøgelse af årets studenters sociale baggrund.
Således kommer hele 68,4 procent af studenterne fra handelsgymnasier fra hjem, hvor forældrene ikke har videregående uddannelser, mens tallet for elever fra almene gymnasier er 37,9 procent. Derfor bør der blive satset mere på handelsgymnasierne for at leve op til regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse, mener chefkonsulent Jóannes J. Gaard fra Forum for Business Education.
»Det kan bl.a. ske ved, at vejlederne i folkeskolen gør mere for at fortælle eleverne, at handelsgymnasiet er et godt alternativ til det almindelige gymnasium. Der er mange vejledere i folkeskolen, der automatisk ser det almene gymnasium som måden at komme videre her i livet,« siger han.
Ifølge Jóannes J. Gaard er der flere forklaringer på, hvorfor børn fra hjem uden forældre med videregående uddannelser foretrækker handelsgymnasierne.
»Den akademiske undervisningsform spiller en stor rolle. Der er en masse koder, der er svære at forstå, hvis man ikke kommer fra en akademisk baggrund,« siger han.
De nye tal bekræfter en tidligere undersøgelse foretaget af bl.a. forskningsassistent Susanne Murning fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Ifølge undersøgelsen vælger eleverne handelsgymnasierne, fordi de kan »forholde sig til fagene«.
»Fag som afsætning og international økonomi lyder konkrete og spændende for dem,« forklarer hun.
Ifølge Susanne Murning står handelsgymnasierne dog over for de samme problemer som de almene gymnasier, når de skal sende studenterne videre i systemet til de lange, videregående og akademiske uddannelser.
»Mange af de unge, der vælger handelsgymnasiet, vælger det også, fordi de er nødt til det. De vil f.eks. være speditører, logistikere eller bankfolk. Men for at blive det, er de nødt til at gå på handelsgymnasiet først. De gør det ikke, fordi de har specielt lyst til at læse videre bagefter,« siger hun.
