21. december 2008, 20:40 – opdateret 21. december 2008, 21:01

»Sådan skal det ikke gå mine børn!« Det var 39-årige Birgitte Bjørnskovs første tanke, da hun for halvandet år siden fik en alvorlig advarsel om den skade, hendes krop har taget af en livslang overvægt kombineret med gentagne heftige slankekure, hvor hun flere gange har tabt helt op til 50 kg – blot for at tage det hele på igen:

»Vi var på ferie i Frankrig, da jeg fik en blodprop i benet, og mit blodtryk lå helt oppe omkring 230,« fortæller hun.

»Senere har jeg også fået konstateret bl.a. nedsat lungefunktion og problemer med hjertet. Det er overvægten, der har gjort mig syg. Nu vil jeg gerne redde mine børn fra den samme skæbne.«

I den lokale avis læste hun, at Halsnæs Kommune søgte deltagere til et projekt for overvægtige børn, og hun meldte straks sønnen Alexander, der dengang var 11 år, og datteren Caroline på ti til kurset. Alexander vejede på det tidspunkt mere end 80 kg, Caroline næsten 59. I dag har de tabt henholdsvis 10 og 15 kg takket være først og fremmest en radikal ændring af hele familiens kostvaner:

»Hele budskabet i MEND-modellen, som vi har fulgt, er jo, at det ikke er en slankekur. Det er noget, vi skal gøre resten af vores liv, og derfor er det også noget, vi alle skal kunne leve med,« siger Birgitte Bjørnskov, som erkender, at hun nok gik lidt for voldsomt til værks i starten:

»Jeg smed det hele ned i en sort sæk, slik, kager og alt det andet usunde, vi havde i køkkenet. Jeg var så ivrig efter, at det skulle gå hurtigt, og det er jo sådan, jeg altid selv har gjort for at slanke mig. Men det blev alt for surt, og efter halvanden måned var vi allesammen ved at køre træt. Derfor indførte vi bl.a., at børnene måtte købe slik for fem kroner hver fredag. Men vi holder fast i grundprincipperne. Det er det vigtigste,« siger hun.

Frugt har erstattet slik
I dag er al mælk i køleskabet skummetmælk, sukker er udskiftet med flydende sødemiddel, saftevand er altid light, morgenens krydderboller er skiftet ud med havregryn, svinekødet med kylling eller kalkun, og ris og spaghetti skal være brune.
»Og så har vi købt mindre tallerkener, så øjet snyder én til at spise mindre. Det er en rigtig god idé,« fortæller Birgitte Bjørnskov.

I dag står der altid en frugtskål på spisebordet i stedet for gamle dages slikskål, der er ingen søde sager i skabene, og når det er kagedag i Alexanders eller Carolines klasse, har de frugt med i stedet.

Caroline går endda så vidt, at hun her i julen siger nej til de pebernødder, der jævnligt bliver delt ud i klassen.

»Jeg får ikke noget andet i stedet for, jeg sidder bare og venter, til de andre er færdige,« siger hun, mens Alexander blankt erkender, at han ikke er lige så god til at sige nej. Alligevel har han profiteret meget af kostomlægningen og den sundere livsstil. Han er kommet i bedre form, og som en ekstra gevinst har han også fået lettere ved at koncentrere sig i skolen og er blevet meget bedre til at læse.

Begge børn har også fået mere lyst til at dyrke idræt, efter at de har tabt sig. Som Caroline siger: »Det er lettere at gøre gymnastik nu, jeg er meget hurtigere end før.«

Hun er blevet tilbudt tjansen som hjælpetræner på næste års MEND-gymnastikhold, Alexander går bl.a. til bortennis.

Birgitte Bjørnskov er både glad og taknemmelig over den hjælp, familien har fået fra kommunen i forbindelse med kurset. Men hun savner de første intense ugers fællesskab med de andre deltagere. Efter ni uger blev møderne skåret ned til en enkelt gang hver sjette uge, og nu er det helt slut:

»Selv om vi jo godt ved, hvad vi skal gøre, kan man ind imellem have brug for opbakning fra andre voksne i samme situation,« siger hun. »Jeg havde håbet, at vi ville holde kontakt, også efter at kurset var slut, men det er gledet ud, og det kan jeg godt være lidt ked af.«