7. januar 2009, 20:52 – opdateret 7. januar 2009, 22:08

Agurker, tomater og kogte æg kæmper om pladsen på bordet med de efterladte klodser og en enkel dinosaur. På stuen »Krudtuglerne« skal der være fællesspisning i dag, så forældrene har sørget for at give børnene forskellige indkøb med i tasken.

Pædagogen Jesper går i gang med at snitte tomaterne. Lidt efter sætter Isam sig på Jespers skød og følger med i tomaternes partering.

To af stuens store piger melder sig på madholdet. Laura og Clara vil pille æg. Efter de brune skaller har fået et ordentligt gok i bordet, piller de dem af i bittesmå stykker og smider dem ned i den lyserøde blikspand, som står på bordet.

Det er ikke hver dag, at børnene i det kommunale børnehus Kragsbjerglund i Odense får lov at hjælpe til med frokostmenuen.

Ikke langt derfra i et andet villakvarter ligger Skt. Klemens private børnehave. Her er køkkenassistenten i gang med forberedelserne til dagens middagsmåltid. Muffins bager i ovnen til eftermiddagens »forældrekaffe«, og madplanen viser, at frokosten er blomkålssuppe.

Hos »Spirerne« sidder Emma stille. Koncentreret prøver hun på at få de farvestrålende pallietter til at sidde fast på snemandens hat. Men limstiftens klistrede spor på fingerspidserne gør det svært.

Børnene klipper snemænd med hat og kost omkring det ovale bord på stuen. For en stund ænser børnene ikke andet end deres nye hvide ven, der ligger foran dem på bordet.

Private tilbud spirer frem
Tilstrømningen til private børnehaver stiger over hele landet. I oktober 2005 indførte Folketinget en lov om frit valg, der banede vej for private daginstitutioner, så længe de lever op til lovgivningen og kommunens krav.

Privatiseringen betyder, at de ikke længere er en del af kommunens drift. Kommunerne anviser heller ikke børn dertil. Dermed har de private institutioner økonomisk frihed til selv at bestemme over tiltag som økologiske madordninger, forældrerådgivning og lukkedage. Det har tiltrukket forældrene.

»Det gælder om at finde et udviklingssted til barnet. Forældre er meget ambitiøse i dag og går mere op i hensynet til barnets personlighed og hvilke læringsstile, der passer barnet,« siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Gennemførelsen af frit valg bygger på princippet om, at »pengene følger barnet«. Derfor er det mange gange ikke dyrere at have sit barn i en privat institution, da kommunerne fortsat yder et tilskud pr. barn i privatinstitutionen.

Prisen bliver først højere, når forældrene betaler for såkaldte »tilkøbsydelser«, som for eksempel madordninger eller udflugter. I Skt. Klemens private børnehave betaler alle forældre hver måned 500 kroner ekstra til børnehavens madordning.

Pitabrød på menuen

På Kragsbjerglund er der hverken madmor i køkkenet eller duft af nybagte muffins i luften. Her er frokosten til daglig præget af knitrende lyde fra sølvpapir, men i dag er rugbrødsmadderskiftet ud med fællesspisning og pitabrød.

I Skt. Klemens står skåle med dampene blomkålssuppe på rad og række, og »spirerne« begynder forsigtigt at spise af suppen.

a.

Sara bugserer de små skruer rundt i skålen med sin skeog tager forsigtigt en lille bid. Sara efterlever trofast reglen om, at man skal smage på maden for at vide, om man kan lide den.

En del af de nyåbnede private daginstitutioner er tidligere selvejende institutioner.

Skel mellem offentlig og privat
Mange kommuner har de seneste år gennemført en ny struktur, hvor flere børnehaver lægges under en overordnet leder.

De nye strukturplaner gælder også de selvejende institutioner, og det har fået flere til at træde på bremsen ligesom Skt. Klemens private børnehave. Institutionen var frem til januar i år en selvejende institution, men Odense Kommunes planer fik forældrebestyrelsen til helt at privatisere børnehaven.

Det billede ser man nu over hele landet. Regeringens politik på daginstitutionsområdet har skabt et mere klart skel mellem offentlig og privat, mener Søren Smidt fra Center for Institutionsforskning.

»Strukturforandringen klemmer de selvejende, og nogle gør modtræk til den udvikling,« siger han.

Brikkerne ligger spredt på bordet. Tobias har en brik i hver hånd. Han sætter de farvede træbrikker mod hinanden. Deres kanter passer ikke sammen. Selv om han bruger alle sine kræfter, vil de to brikker ikke som han. Et øjeblik stirrer Tobias på dem, som om han med magiens magt forsøger at smede dem sammen.

Det er blevet eftermiddag i Skt. Klemens. På bordet ligger muffins med chokolade, æbler og nødder og venter på de første gæster til »forældrekaffe«.

3-årige Tobias begyndte i børnehaven i sommer, og valget faldt bevidst på en privat børnehave.

Hans mor, Helle Poulsen, åbner den lille lyseblå taske og putter et par hjemmesko og tre tegninger derned.

»Jeg kan godt lide, at de får økologisk og varm mad. Det er også vigtigt for mig, at børnene får lov til at hjælpe med at lave maden og lære forskellig mad at kende,« siger hun.