25. juni 2002, 23:00 – opdateret 26. februar 2003, 12:22

Bendt Bendtsen er ikke i tvivl: Mareridtet vil fortsætte. I lang tid endnu. I dage, uger, måneder vil det ligge som en skygge over den konservative leder, at hans 22-årige søn, Christian, er blevet anholdt, sigtet og isolationsfængslet for besiddelse af en større mængde amfetamin.

Det er en uge siden nu, og i aftes var Bendt Bendtsen for første gang på tv for at fortælle om sin oplevelse af tragedien. Fattet, men tydeligt mærket - uden den sædvanlige muntre, optimistiske tone, der normalt præger ham - slog han igen og igen fast, at hans søn må stå til ansvar for sine egne handlinger. Også selv om det kan komme til at gøre ondt:

»Han skal tage sin straf,« sagde Bendt Bendtsen. Og hvis nogen troede, at den konservative toppolitiker nu har fortrudt sine markante og hårde retspolitiske synspunkter, kan de godt tro om igen. Bendt Bendtsens holdninger er de samme:

»Jeg har en moralsk forpligtelse til at slås videre. Selv om jeg elsker min dreng, så ryster jeg altså ikke på hånden,« sagde han.

Bendt Bendtsen har ofte peget på, at det allervigtigste, når det gælder om at forebygge kriminalitet blandt unge, er forældrenes rolle. Den holdning står han ved. Også i dag. Men er der da ikke noget, han selv kunne have gjort anderledes som far, blev han spurgt.

»Jeg ved det ikke,« sagde Bendt Bendtsen med lav stemme. Og lidt senere sagde han, tydeligt påvirket af situationen, om det ansvar som far, som han altid har følt stærkt:

»Min kone og jeg føler, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for vores børn. Jeg ventede fem år med at gå ind i landspolitik, indtil vores børn havde en vis alder. Men jeg skal ikke fralægge mig mit ansvar her i aften.«

`

Jeg har en moralsk forpligtelse til at slås videre. Selv om jeg elsker min dreng, så ryster jeg altså ikke

på hånden

,

Har du nogensinde haft mistanker til din søn, ville intervieweren, Mette Vibe Utzon, vide.

»Nej,« svarede Bendt Bendtsen og fortsatte:

»Når de bor hjemme, kan du sortere i deres kammerater. Han har haft gode kammerater, men så sandelig også dårlige. En af hans kammerater græd i vores dør i går. Han sagde, at havde han vidst, at der var noget, havde han kontaktet os. Så vi er ikke de eneste, der sidder tilbage med et chok.«

Christian Bendtsen skulle have været til svendeprøve som automekaniker i dag. Det havde hele familien glædet sig til, og at det ikke sker, sætter bare tragedien yderligere i relief.

Men Bendt Bendtsen fastholdt i går, at han - trods den katastrofe, der har ramt hans familie - er indstillet på at fortsætte i politik.

»Jeg kan godt sige, at hvis jeg løber fra mit ansvar, så vil det jo være en skyldfølelse, han bærer rundt på resten af sit liv,« sagde han.

Bendt Bendtsen mener altså godt, at han kan adskille de to roller - rollen som far og rollen som politiker. Men hvad så med det enorme arbejdspres, han er underlagt, ikke bare som konservativ leder, men også som økonomi- og erhvervsminister. Og ovenikøbet med et voldsomt krævende EU-formandsskab lige om hjørnet:

»Jeg tror, at både min kone og mine piger har godt af, at vi har meget arbejde. Masser af sager - det er godt for os allesammen. Vi skal nok klare begge dele,« sagde den konservative leder.