20. august 2008, 22:30

Trods en massiv samfundsmæssig indsats for at få unge indvandrere i uddannelse eller i arbejde, står 19 procent indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 25 og 29 år stadig uden for arbejdsmarkedet, viser tal fra Integra­tionsministeriet og Danmarks Statistik.

Problemet er så stort, at formand for regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, afdelingschef Henrik Kyvsgaard, kalder de unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet én af de største udfordringer for integrationen i fremtiden.

»Alt for mange indvandrere forlader folkeskolen med meget ringe resultater og kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse,« siger han og fremhæver, at holdningen om, at »de unge nok skal klare sig« ikke længere holder i dagens Danmark.

»Og det bliver et endnu større problem de kommende år, hvor der kommer nogle meget store årgange ud af folkeskolen. Disse unge har endnu ikke brudt det mønster,« siger Henrik Kyvsgaard.

I Danmarks største erhvervsorganisation, DI, nikker arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen, genkendende til problemet.

Ifølge DIs beregninger er det helt op mod 40 procent af de unge indvandrere fra de hårdest ramte oprindelseslande, der hverken går i skole eller på arbejde.

»Det er vores helt store integrationsudfordring i Danmark, at en alt for stor gruppe mennesker slet ikke er i berøring med arbejdsmarkedet. De står ikke bare registrerede som ledige i jobcentret, de er helt ude. Det er uhyre trist – særligt i den alder, hvor man er allermest aktiv,« siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen.

Ifølge hende er de unge indvandrere enten kategoriseret i de såkaldte matchgrupper fire og fem af kommunerne, hvor de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller er registeret som ledige, ligesom flere er på førtidspension.

Flere kommer i job
Trods de dystre tal ser det dog ud til, at der kommer lidt flere unge indvandrere i job.

I 2003 var det 20 procent af aldersgruppen, der hverken var i gang med uddannelse eller job. I 2006 var tallet det samme, og sidste år var tallet altså dykket med et procentpoint.

»Det er klart en positiv udvikling, men der er stadig alt for mange uden for arbejdsstyrken, og vi kan være bange for, at kommunerne har overset dem. Derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene – men finde ud af, hvor problemerne ligger,« siger Mette Rose Skaksen og nævner massiv danskundervisning og mentorer som bud på løsninger.

Til sammenligning er fem procent af de etniske danske unge mellem 25 og 29 år uden for arbejdsmarkedet. For efterkommere er tallet 11 procent.