To mænd bortfører en 30-årig mand i Gilleleje.
10. marts 2010, 14:24 – opdateret 10. marts 2010, 14:27
En 30-årig mand blev onsdag formiddag tvunget ind i en bil i Gilleleje
i Nordsjælland og kørt væk af to mænd, oplyser Nordsjællands Politi,
som har iværksat en storstilet eftersøgning efter en grå bil.
Politiet
oplyser i en pressemeddelelse, at der kan være tale om et opgør om
narkogæld. Mange politipatruljer leder efter bilen med de tre mænd i
området omkring Gilleleje og Græsted.
Den ene mand trængte ind
på en adresse på Birkehusvej, mens den anden sad klar bag rattet i
bilen. Den første beskrives som 20-25 år, cirka 180 centimeter høj og
kraftig af bygning. Han var iført mørkt tøj.
Ifølge netavisen Nordkysten.nu blev den 30-årige opsøgt på sin mors bopæl og fik tæsk, inden han blev tvunget ind i bilen.
/ritzau/


































