Det kunne være så hyggeligt, sådan at sidde sammen og spille computerspil, far, mor og børn. Men det går sjældent sådan. For forældrene er for dårlige.
8. september 2009, 11:06
Fredag lanceres OIO's nye familiespil Mini Ninja. Firmaet står bag det mere voldelige spil Hitman, men satser på at sælge op mod en mio. eksemplarer af det nye spil, som familien skal spille sammen.
Men skal det lykkes, kræver det, at spillet tager højde for, at børn og voksne er forskellige - og at forældrene er meget dårligere end deres børn til traditionelle computerspil, s siger Anne Mette Thorhauge, der har skrevet ph.d om computerspil som kommunikationsform, og som nu orker som post.doc på Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Hun understreger, at hun ikke har prøvet Mini Ninja endnu, spillet bliver først frigivet på fredag.
Hun mener, at det især er de forskellige kompetencer, der gør det svært for børn og voksne at spille sammen:
- Man kan jo godt tabe 30-0 et par gange eller tre, hvis man er en meget tålmodig forælder, men så gider man nok ikke mere, siger hun
Farmand bliver plaffet igen og igen
- Hvis Kasper på otte år og hans far skal lære at spille det samme computerspil, går de i gang på hver sin måde. Faderen sætter sig ned og lærer reglerne udenad, som hvis han skulle lære at spille skak. Kasper derimod sætter sig ned og prøver. Det, der ikke lykkes, dropper han med det samme, og så prøver han noget nyt. Den måde er den perfekte måde at lære et spil på, og sammenholdt med børns lynhurtige indlæring, bliver han meget bedre end sin far så hurtigt, og så gider faderen ikke længere, siger hun:
- Jeg har en bonussøn, som jeg spillede counterstrike med en flok universitetsstuderende med, da han var 14. Han plaffede dem alle sammen ned, igen og igen, siger hun
Så vil man vil lave populære familiespil, hvor flere generationer spiller sammen er, må spiludviklerne lave spil, der udnytter de forskellige aldres kompetencer:
- Et spil som det nu hedengangne Globetrotter var en kombination af at skulle styre en lille figur, så simpelt, at selv ret små børn kunne være med, og så behov for geografisk paratviden, som forældrene have. På den måde kunne man spille sammen i stedet for at konkurrere på ulige vilkår, siger hun:
- Det kan blive hyggeligt samarbejde i stedet for en ulige konkurrence.
Selv har hun spillet både World of Warcraft og strategispillet Warcraft med sin nu 21-årige bonussøn og leder efter et spil, hun kan spille med sin 4-årige søn:
- Det er jo hyggeligt nok at se en god børnefilm sammen, men det ville være sjovt at spille et godt spil sammen. Men jeg har ikke fundet det perfekte endnu.
