1. juni 2009, 22:30

Der er mange debuttanter i dag på jobcenteret. De fleste, der træder op til svingdøren på Nyropsgade ser i hvert fald let forskræmte ud og fortæller, at de aldrig har været ledige før.

»Man bliver fandeme stresset af at være arbejdsløs med alle de papirer, der skal udfyldes,« kommer det fra en mand på vej ud, som har brugt længere tid på sit første jobcenter-besøg, end han havde regnet med.

De for nyligt fyrede ved ikke meget om private aktiveringsfirmaer og lader til, at have vigtigere ting at tænke på. Tonen er dog en anden, når man spørger dem, der har været i aktivering tidligere. De er ikke begejstrede for deres møde med de såkaldte private aktører på jobmarkedet.

Tilfreds med det offentlige
»Det var ikke andet end en gang hyggesnak. Det var i hvert fald ikke noget, man fik noget job af,« fortæller 51-årige Kirsten Aakjær, der for nogle år siden var i privat aktivering i Århus. Nu er hun flyttet til København og skal finde sig et job. Hun har intet ønske om, at det skal være gennem et privat aktiveringsfirma:

»Jeg er fint tilfreds med det offentlige. Det er da åndsvagt, at man skal bruge nogle dyre private firmaer, som suger offentlige penge, der kunne være gået til noget andet. Det er ligesom med sygehusene,« siger Kirsten Aakjær, der plejede at arbejde i Ikea.

Kort efter kommer Sten ud af svingdøren. Han vil ikke have sit efternavn i avisen, da han stadig har nogle sager kørende, og fordi det ikke er pæne ting, han har at sige om det private aktiveringsfirma Contra:

»Man får ikke en skid ud af det. Vi kunne lige så godt sætte os derover og drikke guldbajere og skrive det på CVet,« fortæller Sten og peger på nogle bænke.

»Så snart man bliver losset over i de private firmaer, er man tabt og ude af systemet. Jeg var en af de stærke, der forlangte at komme på nogle ordenlige kurser – noget man kunne bruge til noget. Der er sikkert nogle få imellem, som har gode intentioner. Men 19 ud af 20 tænker bare på, hvad de kan få ud af det,« fortæller Sten.