Mænd bruger i dag to timer mere om ugen på toilettet end for fire år siden.
29. maj 2006, 12:30 – opdateret 29. maj 2006, 17:13
Tidens mange samtalekøkkener får mændene til at flygte ud på toilettet. Mænd bruger i dag to timer ekstra i selskab med toiletkummen end for fire år siden.
Og det er ikke fordi, de lider af fordøjelsesproblemer, at de sidder derude, lyder vurderingen fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø til Bolius.
Som fremtidsforsker har Liselotte Lyngsø arbejdet for Pressalit, som fremstiller toiletsæder. Et arbejde, der har givet et godt indblik i mændenes tidsforbrug på toilettet.
- Det er simpelthen det sidste sted i boligen, hvor de kan være i fred med avisen. De bruger nærmest rummet som et overgangsritual, hvor de læser avisen, inden de så går ind til familien, fortæller Liselotte Lyngsø.
Kilde: Bolius






























