Logbog dag 140: Verdens mest isolerede samfund

Langt ude i Stillehavet ligger en vulkanø, der er 3,5 km på den ene led og 1,5 på den anden. Her bor 1.000 polynesere, der lever i pagt med århundredgamle traditioner. Vi har mødt to danske forskere, der netop er vendt tilbage fra det orkanhærgede klansamfund Tikopia.

Ved afskeden fra Tikopia blev forskerne fra Københavns Universitet pyntet med gurkemeje blandet i kokosolie. Forrest fra venstre mod højre er det Bjarne Fog og projektkoordinator Ole Mertz. <br>Bagest lektor Kjeld Rasmussen, Nikolaj Bomann Mertz, Jytte Agergaard og Thilde Bech Bruun. I midten med det lange hår er det øens høvding. Foto udlånt af Ole Mertz og Thilde Bech Bruun
Ved afskeden fra Tikopia blev forskerne fra Københavns Universitet pyntet med gurkemeje blandet i kokosolie. Forrest fra venstre mod højre er det Bjarne Fog og projektkoordinator Ole Mertz. <br>Bagest lektor Kjeld Rasmussen, Nikolaj Bomann Mertz, Jytte Agergaard og Thilde Bech Bruun. I midten med det lange hår er det øens høvding. Foto udlånt af Ole Mertz og Thilde Bech Bruun
Forestil dig en vulkanø på sølle fire en halv kvadratkilometer midt i et verdenshav. Et sted, hvor fire høvdinge regerer over 1.000 undersåtter, og hvor livet har været praktisk taget uforandret i mere end 1.000 år. Så har du et billede af stillehavsøen Tikopia - et af verdens mest, hvis ikke det mest, isolerede samfund.

For få dage siden vendte et lille forskerhold fra Københavns Universitet tilbage fra den enestående ø med strålende øjne og bagagen fuld af eventyr. De kom til en anden og noget mere moderne ø, nemlig Ghizo i den nordvestlige del af Salomonøerne, hvor Galathea-skibet »Vædderen« for tiden ligger for anker. Og her, under en dovent snurrende ventilator på restauranten i Gizo Hotel, møder Berlingske Tidende de to Tikopia-farende Ole Mertz og Thilde Bech Bruun, henholdsvis lektor og ph.d. i geografi.

Tikopia er ikke en ø, man sådan lige rejser til. For det første er der dens isolation. Den ovale vulkanø med en større kratersø i midten er omgivet af farlige rev og befinder sig mere end 1.000 kilometer øst-sydøst for Salo-monøernes beskedne hovedstad, Honiara. Det er dermed den absolut fjerneste ø i den fattige og tyndt befolkede ønation med ca. en halv mio. indbyggere. De nærmeste andre småøer fra Tikopia ligger mindst 200 km borte.

Dertil kommer, at der har været eksempler på, at besøgende er blevet afvist, når de efter en anstrengende sørejse endelig er nået frem til Tikopias koralsand. Viser man ikke den fornødne respekt for høvdingene, eller passer det uanmeldte besøg ikke lige de stolte polynesere derude, ja, så må man bide i den sure kokosnød og sejle bort igen.

Tilbage til 1700-tallet
Ole Mertz og Thilde Bech Bruun måtte følgelig gøre deres forarbejde ordentligt, så allerede i efteråret tog de til Honiara. Der fik de etableret en kontakt og en invitation til øen via en højtstående tikopianer, der stod i radiokontakt med sin bror - den øverste høvding.

Alt var planlagt i mindste detalje, da de i midten af december ankom til Honiara. Her var planen at stige ombord i et lille fly, der skulle bringe dem til øen Santa Cruz, hvorfra de skulle sejle de sidste knap 400 km til Tikopia med et beskedent fragtskib, som de på forhånd havde chartret.

»Men da vi kom til Honiara, var flyet aflyst. Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre, men heldigvis fik Thilde overbevist kaptajnen på et ramponeret sejlskib med hjælpemotor om, at de mod betaling kunne sejle os derud. Der var næsten ingen plads om bord, der var kakerlakker, og vi sejlede i ulidelig varme og med en frygtelig dieselos overalt. Men besætningen på skibet, der i øvrigt tilhører syvendedagsadventisterne, var fantastisk hjælpsomme, og efter fire lange dage nåede vi endelig frem til Tikopia,« fortæller Ole Mertz.

Og så stod danskerne midt i et oprindeligt samfund, der næsten var som revet ud af kaptajn Cooks logbog fra 1700-tallets Tahiti: Mennesker i lændeklæder lavet af bark, mennesker der lever af havets føde og af et intensivt landbrug, der ikke har forandret sig i århundreder, mennesker i et klansamfund, der får besøg omtrent to gange om året, når en lille fragtbåd lægger til med ris, nudler, batterier og en sjat petroleum.

»Når vi fik foretræde for høvdingene, skulle vi kravle ind i deres hytter og hele tiden sikre os, at vores hoveder på intet tidspunkt var højere end deres. Der står umådelig stor respekt om høvdingene,« siger Thilde Bech Bruun.

På grund af forsinkelsen havde danskerne kun seks dage til at udføre deres forskning. De allierede sig derfor med lokale skolelærere, som de hyrede til at besøge øens familier for at få belyst spørgsmål om den enkelte tikopianers økonomiske forhold, befolkningsudviklingen, antal af husstande og lignende.

Overlevede orkan
Som tidligere beskrevet her i logbogen blev Tikopia for nøjagtig fire år siden ramt frontalt af orkanen Zoe - et af de kraftigste hvirvelsystemer, der nogensinde er registreret i det sydlige Stillehav. Ved et mirakel overlevede hele befolkningen ved at søge ly i gamle bjerghuler, som deres forfædre havde oprettet til formålet. Ole Mertz fortæller, hvordan billedet er i dag:

»Zoes hærgen var stadig helt tydelig. Alle høje træer på hele den ene halvdel af øen var simpelthen flækket midt over, og de havde genopført deres knuste hytter i et lavere og mere aerodynamisk design, der værner dem mod blæsten. De var blevet bekymret for vejret. De sagde, at cyklonerne bliver stadigt mere intense, og at det generelt blæser og regner mere i dag end tidligere. Så det store spørgsmål er, om et øsamfund som Tikopia er et begyndende offer for den globale opvarmning.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.